Selv om det boomer i byggeri og anlæg i Danmark, og lønningerne er på vej op, er det intet imod, hvad man ser i de lande, hvor hovedparten af den udenlandske arbejdskraft kommer fra.
17 procent, 15 procent og 11 procent.
Den slags procentsatser ser man sjældent, når blikket falder på årlige lønstigninger herhjemme. Men i udlandet er de virkelighed. Den seneste opgørelse fra Eurostat, viser et eksplosivt 3. kvartal i lande, hvor danske entreprenører historisk henter en hel del arbejdskraft. Men det kommer ikke til at få nævneværdig betydning for danske virksomheders evne til at tiltrække de fornødne hænder. Det påpeger cheføkonom ved Dansk Byggeri Bo Sandberg.
- Det er da et godt spørgsmål, om man stadig kan regne med en arbejdskraftreserve. Men jeg mener, Danmark er et smørhul i forhold til lønniveau og dermed tiltrækningskraft. Vores lønninger er cirka fem gange højere end i Polen og otte til ni gange højere end i Rumænien, så de er stadig værd at rejse efter, siger han.
Jeg mener, Danmark er et smørhul i forhold til lønniveau.
Cheføkonom Bo Sandberg
Dansk Byggeri
Brexit hjælper arbejdsgiveren
Økonomen indrømmer, at diferencen skrumper hurtigt.
Men med de to til tre procents lønstigning om året i byggeri og anlæg her til lands, er det i netto-tal, stadig bedre at være lønarbejder i Danmark de næste mange år, understreger han
- I Tyskland vil man nok se nogle øst- og centraleuropæere blive væk. Men samtidig ser vi med den politiske usikkerhed omkring Brexit en mulighed for ekstra arbejdskraft på vej til Skandinavien i stedet for England, siger han og understreger, at lønstigninger i Østeuropa kan vise sig at blive en gevinst.
- At de meget store forskelle i velstand begynder at blive udjævnet, skal man ikke bekymre sig om i Dannmark. Vi ender med bedre eksportmarkeder i stedet, lyder det.
Både i Polen, Bulgarien, Letland og Litauen har man set tocifrede lønstigninger i 2018 - målt i procent.
