På sin årlige generalforsamling har Dansk Gartneri kåret Årets Gartner 2018.

Dansk Gartneri har vanen tro kåret årets gartner på sin generalforsamling. Prisen gik til virksomheden ByGrowers A/S, der, ifølge Dansk Gartneri, har en unik samarbejdsmodel mellem flere gartnerier, en imponerende evne til at indsluse arealer og medarbejdere fra flere gartnerier og en evne til at fastholde et stort sortiment i produktionen. Det skriver Gartnertidende.

ByGrowers er en virksomhed med et areal på 200.000 kvadratmeter og en årlig produktion på omkring 27 millioner planter. Virksomheden blev til for fire år siden, da de to gartnerier Abildgaard og Kærby lagde sig sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to indehavere af de tidligere gartnerier Nicolai Abildgaard, fra Gartneriet Abildgaard, og Preben Damm og Claus Petersen, fra Gartneriet Kærby, har tidligere arbejdet sammen, og så, ifølge Gartnertidende, potentialet i at udbygge det med en egentlig fusion.