En ferie kan føre til meget. For Tommy Jessen betød det, at han blev den danske importør af Hecht have- og parkprodukterne.

Tommy Jessen har han været i have-, skov- og parkbranchen i over 30 år og under en ferie i Tjekkiet, så han tilfældigt kataloget fra Hecht. De mange maskiner og det omfattende udstyrsprogram tiltalte ham. Faktisk så meget, at han resolut skrev en mail til det tjekkiske hovedkvarter.

Her spurgte han om, hvor han kunne se udvalget. Svaret kom blot få minutter efter. Det indeholdt en invitation til at se det komplette udvalg på Hecht hovedkvarteret, som kun lå få kilometer væk fra der, hvor han var på ferie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frugtbart besøg

Tommy Jessen kunne lide, hvad han så. I forbindelse med besøget spurgte han. om de havde en dansk importør. Svaret var, at man ikke havde en, men det lå i kortene. Tilbage i Danmark kredsede tankerne om Hecht og det faktum, at man rent faktisk manglede en til at stå for salget og importen til Danmark.

- Efter at have sovet på det nogle gange, rettede jeg henvendelse til Hecht i Tjekkiet, og dermed fik jeg aftalen i hus. Det er nu godt fem år siden, og det har jeg ikke fortrudt et eneste øjeblik, fortæller Thomas Jessen.

Pris og kvalitet

Specielt det, at kvaliteten er god i forhold til prisen har været et vigtigt argument for Tommy Jessen i forhold til at blive dansk importør. Siden han opnåede titlen som officiel importør, er salget er kommet rigtigt godt fra land. I dag sælges der maskiner og udstyr til planteskoler, kommuner, boligforeninger, kirkegårde. Dertil kommer et pænt salg via webshoppen.

Komplet program

- I Hecht programmet er der et komplet program til have-, skov- og parkbranchen. Der er håndholdte maskiner, motorsave, plæneklippere, buskryddere, hækkeklippere, håndsakse, pumper, akku-værktøj, generatorer og meget andet i programmet, fortæller Tommy Jessen.

Udover salget fra butikken og internettet, er der også et service- og reparationsværksted, hvor tre mand er beskæftiget. En chauffør kører varer ud, fejedrengen er 87 år, og han sørger for der er rent, og så står Tommy for salget, mens hustruen Karin sørger for alt det med regnskabet.