Der er stor fokus på digitalisering blandt erhvervsskoler, men der efterlyses flere penge og mere selvbestemmelse.

I den nye strategi for Danmarks digitale vækst, som regeringen for nylig udsendte, er der sat et mindre millionbeløb af til et Center for anvendelse af IT i undervisningen, som skal samle og udbrede viden om digitalisering i erhvervsuddannelserne. Ude på flere af landets erhvervsskoler, der uddanner anlægsgartnere, anlægsstruktører og brolæggere bliver digitale værktøjerbruger allerede brugt flittigt i hverdagen. På Roskilde Tekniske Skole bliver IT, ifølge Jacob Christiansen, der er kommunikationschef, anvendt dagligt til at sikre alle elever adgang til undervisningsmaterialer.

- Vi bruger de digitale muligheder til at dele undervisningsmaterialer og stille materialerne til rådighed for eleverne, så de kan følge med under perioder, hvor de ikke har mulighed for at være til stede blandt andet på grund af sygdom, siger Jacob Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To ben

Uddannelsesinstitutionerne lægger vægt på, at digitaliseringen skal ses som to spor. På Kold College i Odense er direktør Gitte Bargholt opmærksom på at bruge digitale værktøjer bredt.

- Det ene er en forpligtigelse til at introducere eleverne til den teknologi, der bliver anvendt i branchen, så de er rustet til en hverdag med digitale løsninger.

Eksempelvis kunne det være en overgang fra arbejdstegninger på papir og til skærmen på en tablet-computer. Det andet er ben er den pædagogiske fokus på at bruge digtiale værktøjer i undervisningen, siger Gitte Bargholt.

En vigtig del af digitaliseringen er, at der er overensstemmelse mellem det, der foregår i klasserummene, og den virkelighed eleverne ender i.

- Vores verden skal ligne den verden, vores studerende kommer ud i. Derfor er det vigtigt at inddrage digitale løsninger, siger Gitte Bargholt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På AMU-Nordjylland er billedet det samme. Her er uddannelseschef for byggeri, Jens Gjødsbøl, opmærksom på, at undervisningen bliver tilpasset, så den ligner den hverdag, der venter på arbejdsmarkedet.

- Vi ser nøje på branchens brug af IT og teknologi, og de løsninger der bliver anvendt derude, som vi gerne vil matche, siger Jens Gjødsbøl.

Pædagogisk strategi

Med hensyn til strategi for, hvordan digitale værktøjer bruges i undervisningen, ligger der ikke nødvendigvis en køreklar plan på plads.

- Vi har ikke en specifik IT-strategi, så det er op til lærerne, hvordan de bruger digitale løsninger i undervisningen. Det er op til lærerne at vurdere, hvordan de kan bruge teknologi i undervisningen, men vi ved, at det med fordel kan bruges ved differentiering i undervisningen, siger Jens Gjødsbøl.

I Odense har Kold College valgt i fremtiden at bruge elevernes egne værktøjer som et afsæt i undervisningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil ikke forbyde mobiltelefoner i klasserne. Det handler om at have respekt for, at mobiltelefonerne bliver brugt af de unge, og derfor skal vi også inddrage dem i undervisningen, siger Gitte Bargholt.

Send flere penge

Skolerne er underlagt besparelser som led i regeringens om en to-procent effektivisering. Det rammer budgetterne og kan have indflydelse på, hvor mange midler skolerne kan bruge på at købe og implementere ny teknologi.

- IT-udvikling koster mange penge, så vi kunne godt bruge flere. Alternativt må vi bruge det eksistende udstyr, vi har, siger Jens Gjødsbøl.

På Roskilde Tekniske Skole hilser man politisk fokus velkommen, men der børe følge midler med.

- Penge og selvbestemmelse er nøgleordene. Nu har vi kvoter på uddannelser, så der ikke kommer så mange elever igennem. Hvis vi kunne tage flere elever ind, kunne vi få flere penge og dermed også bedre udstyr, siger Jacob Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Odense savner man også et politisk fokus på pengene.

- Som man ville skrive på et feriepostkost: 'Vi har det godt, men send os flere penge', er det, jeg vil fortælle politikerne, siger Gitte Bargholt.