Husqvarnas stærkeste Zero-Turn til dato er på vej ud til de fleste danske forhandlere, så de er klar til foråret.

Den nye dreng i klassen er Z560K. Det er Husqvarnas nye Zero-Turn græsklipper, der i løbet af de næste to måneder vil være at finde på de fleste Husqvarna-forhandleres hylder rundt omkring i Danmark.

Den nye maskine kommer med tocylindret Kawasaki FX Seriesmotor, som ifølge Husqvarna gør både plæneklipning og transport hurtigt og støjfrit, med et småt brændstofforbrug. Det skriver Husqvarna i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Z560K kan dreje om sin egen akse, og Husqvarna lover en stabil og ensartet klipning

- Klippeaggregatet ClearCut er både slidstærkt og effektivt. Udformningen sikrer et godt resultat, uanset om du vælger at klippe med udkast, opsamling eller mulching. Det hydrauliske hjultræksystem sørger for, at du kan køre Z560K med nøjagtig præcision uden at efterlade pletter med uklippet græs. Og du kan med fuldt udsyn og uden besvær kommehelt tæt på bevoksninger og træer, skriver Husqvarna i pressemeddelelsen.

Maskinen er ifølge Husqvarna klar senest i uge 12, måske i ugerne op til.