Naturgenopretningsprojektet i Skjern Enge blev præmieret og hyllet. Men samtidig slettede man vigtige spor efter Danmarks største afvandingsprojekt.

Naturen er skøn. Og når man kigger på den genslyngede Skjern Å, vokser stoltheden over, at vi i Danmark forstår os på at genskabe vigtige naturområder. Men ifølge landskabsarkitekt Thomas Juel Clemmensen fra Arkitektskolen Aarhus, er det en væsentlig mangel, at man ikke har bevaret mere af det tidligere afvandingsprojekt. Et vigtigt spor fra datidens landbrugskultur og naturopfattelse.

- Jeg er på ingen måder modstander af, at man har genslynget Skjern Å. Med genslyngningen af åen har vandmiljøet fået det bedre, og der er skabt vigtige levesteder for flora og fauna, hvilket er til stor glæde for alle naturinteresserede. Men jeg synes, det er ærgerligt, at man i den grad har slettet sporene efter 1960'ernes ambitiøse afvandingsprojekt, siger Thomas Juel Clemmensen, der 13. januar åbnede udstillingen Kulturnatur i Vestjyllands Kunstpavillon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi skal sanse fortiden

Vores forhold til naturen er i konstant forandring. Derfor er det vigtigt at bevare landskabelige elementer, som kan bevidne forskellige tiders forhold til naturen.

Landskabsarkitekt Thomas Juel Clemmensen

Arkitektskolen Aarhus

Formålet med udstillingen er ikke at pege fingre af naturgenopretningen i Skjern Enge. Derimod skal udstillingen pege fremad, og understrege vigtigheden af, at man inddrager landskabets forskellige kulturhistoriske lag, når man naturgenopretter.

- Vores forhold til naturen er i konstant forandring. Derfor er det vigtigt at bevare landskabelige elementer, som kan bevidne forskellige tiders forhold til naturen. Det kan styrke et meningsfuldt forhold til vores omgivelser og gøre os bedre til i at passe på miljøet, understreger Thomas Juel Clemmensen og uddyber:

- Forskellige naturopfattelser og skiftende brug af landskabet kan man selvfølgelig læse om i bøger og på informationstavler. Men hvis man eksempelvis havde bevaret mere af hovedkanalen, som blev slettet ved genslyngningen af åen, kunne vi også have oplevet og sanset disse forandringer. Akkurat sansning understøtter forståelse.

Inspiration fra Schweiz

Udstillingen rummer eksempler på, hvordan hovedkanalen fra 1960'ernes store og ambitiøse afvandingsprojekt kunne have været udnyttet konstruktivt i udformningen af den nye natur i Skjern Enge. Inspirationen er hentet fra Schweiz, hvor man restaurerede vandløbet Aire og på forbilledlig vis tilgodeså både natur- og kulturarv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den oprindelige tanke med Aire var, ligesom med Skjern Å, blot at genslynge vandløbet. Men gruppen bag projektet lagde vægt på også at fastholde kanalen som et vigtigt element i landskabet. Resultatet blev et nyt naturligt vandløb parallelt med den eksisterende kanal - fortid og fremtid i skøn forening. Det er en spændende tilgang til landskabstransformation, som vi herhjemme i Danmark godt kan lade os inspirere af, siger Thomas Juel Clemmensen.

Landskabsarkitekten udgiver samtidig med udstillingen en bog, hvori man kan læse nærmere om hans tanker vedrørende de to naturgenopretningsprojekter.