Ny maskine fra ATV-forhandleren Polaris stjal en del af ridestævnet ved World Cup i Herning.

Det var ikke kun heste og ryttere, der var vindere ved det store World Cup-stævne, som for nylig blev afholdt i Herning. En af de store vindere ved stævnet var en funklende ny baneplaner, der ankom til stævnet blot få dage før afviklingen.

Baneplaneren kommer fra den engelske producent Chapman, og det er et navn, som er helt nyt hos ATV-forhandleren Polaris.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg var utrolig spændt på at se den i aktion. Vi har lige fået den hjem, og jeg har store forventninger til den, siger Stig Møller, Polaris Specialist.

Den er nem at løfte, og så er det vigtigt, at der er store hjul til at bære maskinen oppe med, så der ikke bliver lavet spor på banen.

Stig Møller

Polaris Specialist

Succes fra starten

Heldigvis tog arrangørerne af World Cup-stævnet godt imod den nye planer, faktisk så godt, at der allerede er bud efter den til nye stævner.

- De var super tilfreds med baneplaneren. Den blev brugt flittigt på både bane M og i Boksen, fortæller Stig Møller.

Den nye Chapman-baneplaner er 2,5 meter bred. Den har en jævnplanke foran, der tager det sand, hjulene kratter op. Bagefter kører tænder igennem sandet, hvorefter det bliver pakket ned i riller af en bom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den er så nem at køre med, at selv jeg kan finde ud af det, siger en begejstret Stig Møller.

- Den er nem at løfte, og så er det vigtigt, at der er store hjul til at bære maskinen oppe med, så der ikke bliver lavet spor på banen.

Familie-firma

Hos ATV-forhandleren Polaris har man i over to år ledt efter nye produkter til at spænde efter ATV'erne. Og nu har man fundet dem i England.

- Nu tror jeg virkelig på, at det er lykkedes at finde de rigtige produkter. Det er super kvalitet fra et nyere familiedrevet firma, der virkelig vil det her, siger Stig Møller.

Baneplaneren fra Chapman er ikke det eneste nye produkt, Polaris henter hjem fra familieforetagenet i England. Der er også tale om en slagleklipper på 1,20 meter, en rotorklipper med en 13 HK Honda motor, der fås i 120 og 150 centimeters bredde samt en fodermaskine, som i England og Irland bliver brugt til at fodre kvæg med, men som herhjemme vil blive brugt af jægere til fodring af vildt.