Kronisk bøvl med trailerlyset førte til opfindelsen af et system med trådløs forbindelse mellem bil og anhænger.

Undren kan føre til meget. For den danske opfinder Kurt Nielsen begyndte det dengang, han arvede sin mors trailer. Som så mange andre i tidens løb har erfaret, måtte også Kurt Nielsen sande, at det, at få lyset på traileren til at fungere perfekt, var en opgave af nærmest uendeligt store proportioner.

For lige så snart lyset blev fikset, opstod der hurtigt et nyt problem. Alt det fik Kurt Nielsen til at gruble over, om der kunne være en løsning på de evigt tilbagevendende problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere her om, hvordan Conektcar virker.

Mange uden lys

- På det tidspunkt boede jeg på Fyn og arbejdede i Esbjerg, og fordi jeg havde bøvl med min trailer, begyndte jeg at se efter, om der mon var andre, der havde samme problem. Det var der. Og det i en grad som jeg ikke havde forestillet mig. Derfor begyndte jeg at tælle trailere med lygteproblemer, fortæller Kurt Nielsen.

Resultatet af optællingerne overraskede i den grad Kurt Nielsen. Det viste sig nemlig, at næsten en tredjedel af samtlige trailere, campingvogne hestetrailere og andre former for anhængere havde én eller flere lygtefejl.

Sad i tænkt rundkørsel

På det tidspunkt sad Kurt Nielsen i en stilling, hvor han virkede som en slags problemknuser for pædagogiske institutioner, der havde brug for ekstern hjælp. Jobbet handlede om at finde løsninger og udstikke de veje, der kunne føre til en løsning.

I praksis foregik det ofte ved, at Kurt Nielsen forestillede sig selv siddende midt i en rundkørsel. Her blev der fintænkt over de muligheder, hver vej ville kunne bringe. Den måde at tænke på, blev også brugt, da ideen om den trådløse forbindelse mellem bil og trailer, blev udviklet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kort vej fra ide til virkelighed

Da tanken om et problemfrit trailerlys var opstået, og dermed også ideen om den trådløse forbindelse var fostret, gik Kurt Nielsen i gang med at finde en fabrikant, der kunne fremstille det, der nu er blevet til Conektcar.

Prototypen blev fremstillet i Danmark, og den fungerede generelt godt. Dog var der i starten enkelte bilers canbus-systemer, den ikke kunne kommunikere med. Men det gjorde en ændring i softwaren kål på og med det, var der grønt lys til patenter og en serieproduktion.

Dansk arbejde

- I forbindelse med opstarten og det forestående salg, havde jeg i kontakt med forskellige grossister i ind- og udland. Her blev jeg ofte stillet spørgsmålet, om Conektcar-systemet var produceret i Kina. Men når jeg fortalte, at det hele var produceret i Danmark, faldt der ro på. Nogen sagde ligefrem direkte, at hvis det blev produceret i Kina, ville de ikke købe. Så min konklusion er, at en indenlandsk produktion giver fordele, og er der et eller andet, der skal ændres, er vejen jo ganske kort, konstaterer Kurt Nielsen.