Ordsproget 'Nød lærer nøgen kvinde at spinde' kom på en måde i spil, da vi fik benzinrationeringen i forbindelse med udbruddet af krigen og den danske besættelse. De danske træer blev det, som holdt Danmark kørende. For ved at udnytte den gas, der i træet, når det brænder, kunne man få den til at erstatte den benzin, som kun nogle ganske få kunne få tildelt.

Flere af datidens store danske bilsamlefabrikker som Ford og GM begyndte at fremstille gasgeneratorer for overhovedet at kunne sælge blot nogle få biler. Men spørgsmålet var, hvordan man kunne sætte system i salget. Løsningen blev, at man fra centralt hold oprettede selskabet A/S Dansk Generator-Brændsel, som blandt andet bestod af repræsentanter fra FDM, Motorbranchens Fællesraad og Landsforeningen af Danmarks Motorfolk.

For at der ikke skulle opstå situationer med ublu prissætning, var selskabet underkastet myndighedernes kontrol, og udbyttet måtte ikke overstige fem procent af aktiekapitalen. Firmaets opgave var: "at opkøbe, forarbejde og fordele brænde, tørv, trækul og andre brændselsmidler, der er egnet som brændsel til drift med generator".

Fyn blev fældet

Mængden af generatortræ var astronomisk. Fordelt på areal, svarede til et skovareal nogenlunde som halvdelen af Fyns totale areal. Der gik omkring 400 klodser til en hektoliter brænde, og det kunne købes stort set alle steder, og selv påstod Dansk Generator-Brændsel, at der sjældent var over 10 kilometer til det nærmeste af de 650 udsalgssteder.

I alt leverede 400 danske skovdistrikter træ til fremdrift af biler, motorcykler og lastbiler. Mængden af generatortræ var astronomisk. I alt blev der købt træ op for 27 millioner kroner i 1947 penge, lig med 1.820.000 rummeter træ, eller i kilometer svarende til 1.200.000.000 kilometer. Blev alt træet lagt op på én række, ville det cirka svare til et 2.900 kilometer langt træ, eller 22 millioner hektoliter generatorbrændsel i opskåret stand.

Næsten 1.000 savværker

Der kom ret hurtigt gang i salget. Antallet af savværker, der producerede brænde, var på et tidspunkt oppe på hele 900 værker. Af dem var dog kun omkring 50 savværker permanent beskæftiget med skæring, kløvning og tørring af generatortræet.

I begyndelsen blev træet skåret ud i egnede stykker med en dimension på fire x fire x fem centimeter, men man blev hurtigt opmærksom på, at savningen skabte et stort spild. Derfor gik man over til at kløve træet, og det reducerede spildet fra 13 til fem procent og bare det ene tiltag, sparede de danske skove for 100.000 rummeter træ.

Streng kontrol med vandindhold

Træets vandindhold var en vigtig faktor. Var den for høj, faldt både ydelse og motorens levetid drastisk. For at imødegå et for stort vandindhold, ansatte Dansk Generator-Brændsel rejseinspektører, der udførte kontrol med savværkerne og indsamlede stikprøver til analyse på selskabets eget laboratorium. Inspektørerne gik nidkært til værks, og i alt blev der foretaget mere end 20.000 analyser. Man vurderede bagefter, at kontrollen betød en besparelse på cirka en million hektoliter generatorbrændsel.

Der gik omkring 400 små træklodser til én hektoliter brænde, og det kunne købes stort set alle steder. Selv påstod Dansk Generator-Brændsel, at der sjældent var over 10 kilometer til det nærmeste af de 650 udsalgssteder. I alt leverede 400 danske skovdistrikter træ til drift af stationære motorer, biler, motorcykler og lastbiler.

Sparede os for 360 millioner benzin

De danske skove holdt over 20.000 køretøjer i gang, og skulle én lastbil bruge al den brændsel, som A/S Dansk Generator-Brændsel fremstillede, ville det svare til, at den skulle køre 30.000 gange rundt om jorden.

Totalt erstattede træet os for 360 millioner liter benzin svarende til 50 middelstore tankdampere, eller cirka 25 millioner kroner i fremmed valuta i 1947 kroner.

A/S Dansk Generator-Brændsel gik stille og roligt på aftægt i takt med, at vi igen kunne købe benzin, og den 1. marts 1947 var selskabet endegyldigt blevet overflødigt.

Se også første artikel om 'Træ som brændstof under besættelsen'.