Parken har kun fire dage til at få nyt græs lagt efter koncertgæster har trampet græsset ned i Parken inden inden VM kampen på lørdag.

Rolling Stones lagde Telia Parken i København ned tirsdag aften, og de omkring 45.000 rock-glade gæster sørgede til gengæld for at lægge græsset ned. Det ville normalt ikke have været et problem, hvis ikke herrelandsholdet skulle spille en VM kvalifikationskamp mod Rumænien på lørdag - blot fire dage efter koncerten.

En så stor belastning kræver, at der bliver rullet et nyt flot græstæppe ud inden VM kvalifikationskampen på søndag, hvor de danske herrelandshold tager mod Rumænien. Men fra Telia Parkens side har man udvist rettidig omhu, for det med at få nyt rullegræs lagt på var forinden planlagt ned i de mindste detaljer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Daniel Madsen, der er Parkens chef for græsarealerne, havde forinden besøgt DLFs rullegræs produktionssted i Spandet ved Ribe og godkendt den græsbane, der skal skæres i ruller. Men også DLF rullegræsekspert i Spandet, Johnny Knudsen, har prøvet det før. Han begynder torsdag morgen klokken 7.00 med at skære de tykke rullegræsmåtter op, som bliver rullet sammen, lagt på paller og læsset på lastbiler, der i pendulfart kører til Parken.

Halvanden tønde land græs

DLF skal i alt levere i alt 8.350 kvadratmeter rullegræs. Den første lastbil med rullegræs kører fra Ribe blot to timer efter det er skåret, og herefter ruller én lastbil i timen mod København de næste 16 timer.

Rullegræsset bliver lagt ud nonstop, og man forventer at være færdige med udlægningen fredag formiddag. Fredag skal græsset nemlig være klar til træning for landsholdet på lørdag selve landsholdskampen på søndag.