Kraftig regn lægger tit en dæmper på gemytterne, men på årets HL17 oplevede ASP Produktudvikling det stik modsatte.

Paraplyer var i høj kurs på Have & Landskab, og normalt forbindes regnvejr ikke med noget særligt positivt. Specielt ikke når der er tale om udendørsmesser. Men ingen regel uden undtagelse, for regnen gav travlhed hos ASP Produktudvikling.

I løbet af et par timer havde medejer af firmaet, Simon Sørensen, solgt ikke mindre end tre Knap-on kraner til løft af tungt grej, én skilteklodsløfter, én Fliselet støvsugerløfter til fliser og flere vakuum løftere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regnen speedede messesalget op

Vi fik meget travlt i forbindelse med regnvejret.

Simon Sørensen

Medejer af ASP

- Den korte version er, at vi fik meget travlt i forbindelse med regnvejret. Rigtig mange søgte ly hos os, og det betød jo også, at de havde rigtig god tid at se nærmere på vores produkter. Mange fik dermed en lejlighed til at prøve det i praksis, og i løbet af to timer havde vi fået små ti handler på blokken, siger Simon Sørensen.