DSV Frø har som lovet en nyhed med til Slagelse - overfladebehandlede græsfrø der kan sås i koldere, tørrere eller vådere vejr.

Grøn Teknik skrev for nyligt, at DSV Frø havde et par nyheder med til Have & Landskab i Slagelse.

Den ene var en græssort til de mere dovne haveejere. Langsomt voksende med et mindre behov for gødning end andre græssorter tiltaler sikkert mange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den anden nyhed ville Ole Sams Falkenberg fra DSV Frø dog ikke ud med på forhånd.

Under superoptimale forhold i for eksempel september, hvor det er vådt og varmt, vil man formentlig ikke kunne se forskel. Det er i de "underoptimale" forhold, at man vil kunne se en forskel.

Ole Sams Falkenberg

DSV Frø

God til dårlige forhold

På den store udstilling holder frømanden sig dog ikke tilbage.

- Vi har lavet et koncept, hvor vi overfladebehandler vores frø, så de spirer hurtigere, spirer bedre under vanskelige forhold, og så har de en lille madpakke med forskellige næringsstoffer, fortæller Ole Sams Falkenberg fra DSV Frøs stand på HL17.

Det skulle gøre, at man kan så, når det er koldere, eller forholdene er vanskeligere, for eksempel under meget tørre forhold. Frøene optager nemmere vand, og de spirer hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frøene har en coating.

- Den består af mikronæringsstoffer, ler og humussyre. Det er en coating, så frøene bliver meget større end normalt, siger Ole Sams Falkenberg.

Haver og sport

De nye frø vil blive lave i samme blander som man ellers kender fra DSV Frø. Konceptet skal især ind i villahaverne og sportsklubber.

- Jeg har snakket med nogle, der passer fodboldbaner. Der kan det være en fordel for dem, når de eftersår, for eksempel i målfeltet, hvor de ofte har problem. Der er meget frø, som går til spilde, for det når ikke at få fat, fortæller Ole Sam Falkenberg.

- Det kan også bruges, hvis man for eksempel skal så i november, hvor det normalt er for vådt til, at almindelige frø kan spire, siger han videre. Under superoptimale forhold i for eksempel september, hvor det er vådt og varmt, vil man formentlig ikke kunne se forskel. Det er i de "underoptimale" forhold, at man vil kunne se en forskel, siger Ole Sams Falkenberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alternativ til rullegræs

- Man ser, at rullegræs vinder mere og mere ind. Det er fint, og det leverer vi også gerne frø til, men man kan også med denne type få en græsplæne forholdsvis hurtigt, siger Ole Sams Falkenberg.

Han peger på, at de overfladebehandlede frø er væsentlig billigere end rullegræs. I forhold til ikke behandlede frø er det nye produkt cirka 30 procent dyre.

- Håndterbarheden er bedre, end almindelige græsfrø. Man har en helt anden tyngde med de behandlede frø. De ubehandlede blæser nemmere væk. Så det er nemmere at sprede de behandlede frø, siger Ole Sams Falkenberg.

- På sportsafdelingen er vores forventning, at typen skal ind og have en markedsandel på mellem 10 og 15 procent. Men det er stadig tidligt at sige noget endeligt, siger Ole Sams Falkenberg.