Da der sidste gang var Have & Landskab, måtte Epoke hejse et ekstra flag på sidstedagen, da virksomheden voksede

Epoke Group har været med mange gange på Have & Landskab.

Det er der en god grund til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har været med alle årene. Det plejer at være supergodt. Det er fagligheden hos de kunder, der kommer. Det er brugerne, det er vores kunder - nye som gamle. Det er ren fagmesse, og vi slipper for "dyrskuegæsterne", hvis man kan kalde dem det. Interessenterne kommer og ikke mindst dem med pengene, siger John Overgaard, area sales manager hos Epoke.

Traktorsegmentet

At det er en mere snæver skare end på andre udstillinger, skinner igennem på Epoke Groups stand.

- Vi tager måske nogle mere traktor-relaterede produkter fra vores program med, end vi normalt ville gøre. Kundegruppen, som ikke er den offentlige, kommer også på Have Landskab. Anlægsgartnere, kirkegårde, boligselskaber. På indendørs udstillinger viser vi i højere grad vores store maskiner som saltspredere, der trods alt er vores hovedprodukt, siger John Overgaard.

Kendte folk

Hvis man besøgte Epokes stand på HL15, fandt man kun Epoke produkter. Siden er to nye mærker kommet til, og i dag hedder man altså Epoke Group.

Det består af de tre mærker Epoke, Hydromann/Snowline og Brodd. Sidstnævnte er ikke med på HL17, da fejemaskinerne ikke henvender sig til målgruppen, oplyser John Overgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men allerede ved udstillingen i 2015 kunne man se, at der var sket noget.

- Vi overtog Snowline om fredagen, som udstillingen gik i gang om onsdagen. Vi nåede lige at hænge vores flag op på vores nye kollegaers stand. Det var lidt specielt, fortæller John Overgaard.

Epoke og Snowline finder man altså i år på den samme stand i Maskinparken. Folkene vil mange nok kunne genkende.

- Vi har stort set de samme folk med fra begge mærker, som i 2015, siger John Overgaard.