Bredal er med på HL17. Udstillingen er målrettet fagfolk, og det mærker man hos producenten af spredere.

Der er massevis af muligheder for producenter, sælgere og des lige, at fremvise sine produkter og services inden for det grønne område.

Messer, udstillinger, dyrskuer og så videre er der mange af i både ind- og udland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er langt fra alle arrangementer, der har det samme afgrænsede klientel, som Have & Landskabsudstillingen byder på.

- Det er nok fjerde gang, vi skal med til Have & Landskab. Det plejer at være godt besøgt, siger Jacob Bangsgaard fra Bredal.

Fokus på faglighed

Ved den seneste udgave af Have & Landskab i 2015, kom små 11.000 gæster forbi de 267 udstillere. Antallet af udstillere er indtil videre tangeret i år, men arrangørerne forventer at ramme 270 udstillere.

Målgruppen for Bredal, der producere spredere, er entreprenører, maskinstationer, anlægsgartnere og kommuner. Netop disse grupper kommer i stor stil på Have & Landskab.

- Dem, der kommer på udstillingen, er interesseret. Det er ikke lige som andre steder, hvor der er tivoli og alt muligt. Folk går efter det faglige, som bliver vægtet meget højt, siger Jacob Bredal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andet end salg for øje

Ud over potentielle kunder, kan Bredal også få skabt forbindelser til nogle af de andre udstillere.

- Der er også forhandlere til stede som udstillere. Vi sælger kun via forhandlere, så der kan vi få noget mere ud af udstillingen, sig Jacob Bangsgaard.

Bredal har ingen nyheder med i år, men de har selvfølgelig forskellige produkter med på udstillingen.

Det drejer sig blandt andet om nogle liftophængte saltspredere, som enten er computerstyrede eller mekanisk styrede.

Derudover har de en salt- og sandspreder til bugseret brug, samt en sandudlægger.