Hvis man er landskabsarkitekt, er LAR-løsninger og klimasikring store temaer i det daglige arbejde. Særligt i byerne, hvor både bygninger, landskab og parker spiller en afgørende rolle i den klimasikring, som har samfundets bevågenhed.

Hos Danske Landskabsarkitekter peger formand Susanne Renée Grunkin på Lindevangsparken, Sankt Annæ Plads og planerne for Hans Tavsens Park som interessante eksempler på moderne og grønne byrum, der er med til at klimasikre lokalområdet. Samtidig slår hun fast, at det er vigtigt, at klimasikringsprojekter realiseres med respekt for det konkrete sted.

- Der ligger en interessant problemstilling i, at vi bruger de grønne byrum til klimasikring, og vi skal huske at være varsomme med at integrere løsningerne i for eksempel historiske parker. Det er meget vigtigt, at løsningerne opnår størst mulig integritet, så klimasikring ikke sker på bekostning af et historisk anlæg. Mange steder bruger man også regnvand som et designparameter og et rekreativt aktiv, hvilket er spændende. Men det må ikke ske på bekostning af kulturhistorien på stedet. Det er noget, vi landskabsarkitekter diskuterer, siger Susanne Renée Grunkin, der til daglig leder landskabsafdelingen hos JJW Arkitekter.

Træernes værdi

Danske Landskabsarkitekter har også et stort fokus på værdien af træer - ikke mindst store og gamle træer, som foreningen gerne ser blive prioriteret endnu højere.

- I forbindelse med nybyggeri ser vi ofte, at eksisterende træer på stedet bliver ofret for etablering af byggeplads, og alt det, der ellers skulle bevares, kan alligevel ikke bevares. Så mister man den robusthed, som store træer gemmer på som aktiver. Forståelsen for eksisterende beplantning kan blive bedre. Jeg har i øvrigt læst, at et fuldvoksent egetræ fordamper, hvad der svarer til ni badekar fyldt med vand på en varm sommerdag. Det betyder, at de kan suge noget vand, og det er jo interessant i forhold til klimasikring, siger Susanne Renée Grunkin.

Ros til Aarhus

Hun mener, at landskabsarkitekter som faggruppe skal være bedre til at forklare bygherrerne om værdien af træer, og at man godt i højere grad kan lade en bebyggelsesplan for nybyggerier afspejle respekten for de eksisterende træer. Derfor glæder hun sig også over, at flere og flere kommuner er begyndt at formulere en træpolitik og nævner i den forbindelse blandt andre Stevns Kommune, der aktivt har formuleret betydningen af kommunens mange kulturhistoriske træer.

Også Aarhus får ros for at prioritere de grønne byrum, blandt andet i form af Bispetorv, som Schønherr har omdannet fra en parkeringsplads til et grønt byrum med masser af træer.

- Der har byen opnået et helt andet byliv - nu har pladsen en effekt på folk. Hvis man bare har en stenbelagt plads, så vader folk henover den uden at bruge den. Men hvis man får skabt et miljø, der skaber nysgerrighed og oplevelser eller giver folk mulighed for at sætte sig, så gør folk ophold og tager en pause. Og vælger måske at drikke sin kaffe der. Så bliver man lidt længere i området og går i butikker i nærheden. Det er den slags følgevirkninger, man får, når man lykkes med at lave en grøn plads, siger Susanne Renée Grunkin.

Trækker naturen ind

Når hun kaster blikket på København glæder hun sig over, at der også der er fokus på at gøre byen grønnere - ikke mindst gennem plantning af tusindvis af nye træer.

- I en årrække lavede man i København pladser uden træer og fældede sågar træer på byens pladser. Jeg tror, det handlede om at give plads til arkitekturen, hvor man i dag er mere optaget af rummet som et sted i sig selv frem for, at det skal fremhæve arkitekturen omkring det. Der går man kontra nu og anvender flere træer meget bevidst. Det er heldigvis en tendens, at det nu handler om byens rum og byens liv i sig selv. Der er ingen tvivl om, at vi har fået øjnene op for de grønne byrum på en helt anden måde end før. Vi vil have livskvalitet, og derfor laver vi lækre byer at bo i. I en tid, hvor der bliver længere ud til bykanten, så trækker vi i stedet naturen ind i byerne, siger Susanne Renée Grunkin.