Ferrari har virkelig lagt sig i selen og udviklet fremtidens traktor udtaler Ole Hosbond fra Sønderup Maskinhandel A/S

Den nye Ferrari K105 er en specialiseret traktor, der bruger den mest avancerede Ferrari- teknologi. Den kommer med en ny, elektronisk styret Stage IIIB Kubota-motor med fire cylindre, 3,8 l og 98 HK.

Den elektroniske omdrejningsstyring af motoren er udviklet af Ferrari, og ifølge Ole Husbond fra Sønderup Maskinhandel er den hurtig og præcis med indbygget hukommelsesfunktion, der hurtigt gør det muligt at få det rigtige antal omdrejninger til opgaven. Det sker ved hjælp af et kontrolpanel, der er placeret ved højre side af rattet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nem manøvrering

Det nye EasyDrive gør det nemt at skifte mellem frem og bak, og det komfortable håndtag til venstre for rattet tillader føreren at vende kørselsretningen, uden at løfte hænderne fra rattet - og uden brug af koblingspedal.

- Og for den bedste føling med traktoren, kan du ændre systemets reaktionshastighed (fra soft til aggressivt) på fem forskellige niveauer, afhængig af de forskellige arbejdsopgaver. Det er virkelig en fantastisk nyhed, siger en begejstret Ole Hosbond, der tager den nye Ferrari med på Landsskuet i Herning.