Linddana og Hans Holm Maskinforretning A/S har indgået forhandlersamarbejde i det sønderjyske.

Efter en periode uden forhandler i det sønderjyske har Hans Holm Maskinforretning og Linddana indgået samarbejde omkring udvikling af det sønderjyske marked for flishuggere.

Siden maskinhandler Thomas Skøtt lukkede i foråret, har Linddana ikke haft nogen forhandler i området. Hans Holm Maskinforretning og Linddana har henover foråret drøftet forskellige muligheder og begge parter er positive over for udsigten til et kommende samarbejde. Specielt Linddanas brede program inden for have/park tiltaler salgschef Frank Christensen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi tror virkelig på produktet, som samtidig passer godt til vores øvrige brede program inden for have/park. Hans Holms naturlige aktivitetsområde er det sønderjyske, og derfor ser de to virksomheder også en mulighed for fælles markedsføring og andre tiltag i området. Vi er begge mindre virksomheder, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og vi kan derfor relativt hurtigt blive enige om, hvilke aktiviteter der kan løfte salget og tiltrække nye kunder.