E. Marker A/S har gjort det nemmere at overskue TourTurf græsplejeprodukter.

E. Marker A/S har samlet hele 94 græsplejeprodukter under serien "The Iconic Collection - kun det bedste til dit græs". Det går i al sin enkelthed ud på, at både ikoner og farvekoder skal gøre det nemmere for greenkeepere, groundsmen og anlægsgartnere at vælge netop det produkt, de har brug for. Det fortæller E. Marker i en pressemeddelelse.

På det nye labeldesign har hvert produkt unikke QR koder, så man hurtigt kan se både produktblad og sikkerhedsdatablad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Anvendelse og funktion skal hurtigt kunne afkodes, når brugeren ser en TourTurf produktlabel, hvor man hurtigt kan få yderligere oplysninger om hvert eneste produkt, når QR koden scannes, fortæller direktør Carsten Marker. Han forklarer, hvordan produkterne er opdelt i farvekoder i forhold til hvilken kategori, de hører ind under. Udover farvekoden har hvert produkt et ikon for, hvilken funktion, det har.

TourTurf helt uden kemi

TourTurf består ifølge E. Marker af effektive græsplejeprodukter, der naturligt stimulerer vækst og forebygger sygdomme.

- Miljøkravslovgivningen strammer til - og kravene omfatter også brugen af gødning og græspleje, fastslår Carsten Marker.

Netop udvikling af produkter uden brug af kemi er fællesnævneren for E. Markers produkter, som er baseret på organiske gødninger tilsat nyttige bakterier og mykorrhiza. Det oplyses, at produktudviklingen sker i tæt samarbejde med professionelle institutter og laboratorier rundt om i verden.

E. Marker står for distribution og markedsføring af TourTurf produkterne i Danmark, Sverige og Tyskland. E. Marker er desuden repræsenteret af distributører i 14 lande verden over.