Formanden for Groundsman-foreningen ser store muligheder i hybridgræs, der med sin store slidstyrke giver bedre baner og flere spilletimer.

Man skal ikke mange år tilbage, før kunstgræs var et særsyn i Danmark. Rigtigt græs har altid været normen med de udfordringer det giver med baner, der har svært ved at blive forårsklar og nedslidte efterårsbaner. Men flere og flere klubber etablerer nu kunstgræsbaner, og snart vil hybridgræs - der, som navnet antyder, er en blanding af rigtigt græs og kunstgræs - formentlig begynde at gøre sit indtog på de danske baner.

- Der skyder mange kunstgræsbaner op, og der er hybridgræs et af de nye og meget interessante tiltag. Det har en fantastisk slidstyrke, hvilket giver flere spilletimer, og det er noget, som alle er interesseret i - spillere, klubber og kommuner. Jo mere, man kan bruge græsset, jo mere idræt er det muligt at dyrke rundt omkring, siger Holger Boesen, der er formand i Groundsman Association Denmark (GAD), der samler de danske groundsmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store fordele

Holger Boesen er idrætsinspektør på Skive Stadion og har dermed det administrative ansvar for Skive Kommunes 70 boldbaner. Og selv om kunstgræsbanerne er i vækst, er GAD-formanden heller ikke i tvivl om, at fodboldspillerne allerhelst vil spille på rigtigt græs.

- Man gebærder sig anderledes på kunstbaner, og jeg tror, det betyder noget, at de fleste fodboldspillere i dag er vokset op med at spille på rigtigt græs. Det er fornemmelsen af det rigtige græs, de kender bedst. Men vi kommer til at se meget mere til kunstgræsbaner, og med hybridgræsset er der nogle virkelig store fordele, siger Holger Boesen.

Svært at give ro

En af fordelene er slidstyrken, og Holger Boesen kender selv til udfordringerne med at holde rigtigt græs i god stand.

- Det er generelt i målfelterne, man har de største udfordringer med at holde græsset i god stand. I Skive er vi i den situation, at vi ikke kan flytte banen. Den ligger, hvor den ligger, og derfor har vi ikke mulighed for at give nogle dele af den ro ind i mellem. Det ville en hybridgræsbane meget bedre kunne holde til, siger Holger Boesen.

Groundsman-foreningen har tidligere været på studieture til England, hvor det blandt andet er blevet til besøg på både stadion og træningsanlæggene hos de to store klubber i Manchester; City og United. Men også den lidt mindre klub Coventry har haft besøg af de danske groundsmen, der har set nærmere på, hvordan hybridgræs klarer sig, når det bliver udsat for daglig brug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Store muligheder

- Det er stærkt og minder meget om at spille på rigtigt græs. Jeg tror, der er store muligheder i hybridgræs fremadrettet, siger Holger Boesen.

Groundsman-foreningen har det sidste par år samarbejdet med Divisionsforeningen om at højne standarden af baneplejen, og det har blandt andet givet sig udslag i Bedre Baner-projektet, hvor 18 danske stadions oplevede mærkbare løft i kvaliteten af græstæppet.

Gode resultater

- Det er resultater, der kan mærkes, og projektet har også været med til at løfte kompetencerne hos os groundsmen. Vi er i gang med at udbrede alle erfaringerne fra projektet, men det er samtidig også vigtigt at slå fast, at der også er meget at lære ved at studere de baner, der bruges af breddeidrætten. Dem er der et stort slid på, og erfaringerne derfra kan alle lære noget af. Det er derfor, det er vigtigt, at vi vidensdeler i foreningen. Det er vi heldigvis gode til. Vi er kommunalt ansatte, så vi er ansat på nogle andre vilkår end man eksempelvis er som greenkeeper. Vi er ikke i konkurrence med hinanden - vi er bare kolleger, og det er et godt udgangspunkt for vidensdeling, siger Holger Boesen.