Skovkirkegårde er et koncept, man i stigende grad hører om rundt om i landet. Men definitionen af, hvordan en skovkirkegård rent faktisk skal se ud, kan variere meget. Det fortæller adjunkt Christian Phillip Kjøller, som til dagligt arbejder i Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning - der er en del af Institut for Geovidenskab og Naturressourcer under Københavns Universitet.

Her har han gennem en årrække blandt andet arbejdet med forvaltning af kirkegårde, og han fortæller, at konceptet med skovkirkegårde ikke er så nyt endda.

- Faktisk dukkede konceptet allerede op i 20'erne og 30'erne, og en af de aller første til at tage en skovkirkegård i brug var Høsterkøb Kirke, som ligger lidt uden for Birkerød på Sjælland, fortæller Christian Kjøller og tilføjer, at det primært var svenske kirkegårde, der var inspirationskilden.

Men selv om konceptet efterhånden har mange år på bagen, er det først her i de senere år, det for alvor har taget fart.

- Det er vel primært inden for de sidste ti år, at flere og flere kirker ønsker at få sig en skovkirkegård - typisk i tillæg til den traditionelle. Og det udspringer generelt af en bred interesse for konceptet i befolkningen, lyder det fra Christian Kjøller.

Natur - ikke park

Der er ikke en officiel definition af, hvordan en skovkirkegård skal se ud, hvilket godt kan ærgre Christian Kjøller.

- Jeg vil gå så langt som at sige, at man nogle gange nærmest skal vide det, for at kunne se, at der er tale om en skovkirkegård, da de nærmest kan ligne en traditionel kirkegård - bare med lidt flere træer, siger han og tilføjer, at skovkirkegården skal defineres mere skarpt som begreb, hvis den skal have en reel værdi, da det netop er det naturlige, folk efterspørger.

- Naturen bør være omdrejningspunktet. Den skal jo kunne det samme, som en almindelig kirkegård - altså fungere som begravelsesplads, og så skal det være et sted, hvor man bearbejder sorg. I den forbindelse er naturen og skoven det vigtige i en skovkirkegård, slår han fast.

Det vil samtidigt sige, at den pleje, som graveren skal yde på en skovkirkegård - for selvfølgelig vil det være nødvendigt med en vis pleje - i langt højere grad bør foregå på naturens præmisser.

- Brugerne forventer ikke, at der er renset for ukrudt, når man skal have en følelse af at være i naturen. Og det vil altid være en god ide, at skovkirkegården skal tage udgangspunkt i den natur, kirken ligger i, for man skal selvfølgelig ikke plante en bøgeskov i Vestjylland, for det passer ganske enkelt ikke ind, siger Christian Kjøller.

Pas på rødderne

I forhold til plejen er der åbenlyst visse forskelle, når man sammenligner med traditionelle kirkegårde.

- Den mest markante forskel er, at det mere bærer præg af naturpleje, hvor man ikke skal forsøge at styre det for meget. Det betyder selvfølgelig ikke, at det behøver at være helt urørt, men det naturlige skal være udgangspunktet, siger Christian Kjøller. Han fortsætter:

- Udfordringen er, at det kræver en meget langsigtet planlægning. Man skal sørge for, at skoven fortsætter med at være attraktiv som begravelsesplads mange år frem. I den forbindelse er det afgørende, at man ikke skader træernes rødder i forbindelse med begravelserne. Så hvis de pårørende ønsker, at graven skal ligge tæt på et stort træ, er det vigtigt at få forventningsafstemt, lyder det fra Christian Kjøller.

Han fortæller, at hvis træets rødder skades for meget, kan det ende med at gå ud - eller måske vælte på grund af dårlig stabilitet. Det vil i så fald give mere lys og dermed tættere underskov, og pludselig er det en helt anden - og for mange knapt så attraktiv - naturtype, der omslutter gravstedet.

- Derfor skal man beslutte sig for, hvilke træer, der er vigtige at beholde, og så værne om dem, forklarer Christian Kjøller.

Fredskov

Hvis man går med overvejelser om at anlægge en skovkirkegård, er der ifølge Christian Kjøller flere overvejelser, man bør gøre sig. For det første skal man finde ud af, om behovet er der. Dernæst er det et spørgsmål om, hvorvidt kirken har den plads, det kræver, for gravstederne i en skovkirkegård kan ikke ligge så tæt, som på en traditionel kirkegård.

Det kan for eksempel være, at man har gamle afdelinger, der kan omlægges. Men hvis man starter helt fra bunden, og først skal plante de træer, der skal danne ramme om skovkirkegården, vil det helt naturligt blive en lang proces. Så hvis der er eksisterende skov i området, som kirken har mulighed for at lave til en skovkirkegård, vil det naturligvis være den hurtigste løsning.

Det er i øvrigt muligt at få lov til at anlægge skovkirkegårde i fredskov, men myndighederne på området har i så fald meget at skulle have sagt i forhold til udformningen.

- I den senere tid er der lagt flere og flere restriktioner i forhold til at anlægge kirkegårde i fredskove, hvorimod kirkerne selv bestemmer, hvis der ikke er tale om fredskov, lyder det fra Christian Kjøller.

Mere personligt

Han tilskriver den øgede interesse for skovkirkegårdene, at trenden i befolkningen generelt går mere mod det naturlige og individuelle. Og derfor vil efterspørgslen på begravelser i mere naturlige omgivelser nok ikke aftage lige foreløbigt.

- Generelt går trenden også mere og mere efter det individuelle. Det skal være mere personligt - også når det gælder begravelser. Jeg tror også, vi på de traditionelle kirkegårde i stigende grad vil se, at æstetikken vil ændre sig. Og når efterspørgslen går på det mere personlige, vil kirkegårdene helt naturligt udvikles på en sådan måde, at der bliver flere forskellige tilbud, siger han.