Ind til årsskiftet havde kun gartnerier og planteskoler, der producerer planter, haft pligt til at anmelde fund af såkaldte karantæneskadegørere. Men fremover skal alle professionelle aktører informere NaturErhvervstyrelsen, hvis de opdager et insekt, svampe, bakterie eller virus med mere, som er karantæneskadegører. Det skyldes, at mange nye fund i EU ofte gøres af virksomheder og erhvervsdrivende, der kender til skadegørerne.

I Danmark blev det første og hidtil eneste fund af den iøjnefaldende asiatiske citrustræbuk, Anoplophora chinensis, gjort af en borger ved Odense, da billen vandrede over terrassen. Og i Holstebro blev den beslægtede asiatiske træbuk, Anoplophora glabripennis, opdaget af en vågen anlægsgartner, da den solede sig på en spand. I begge tilfælde blev området tjekket for flere fund og angrebne planter destrueret.

Hvis det ikke havde været for et tip fra erhvervsdrivende og andre borgere, så var disse to karantæneskadegørere næppe fundet og udryddet, før de havde udviklet sig til et stort problem. Der er altså god grund til at reagere, hvis du ser et nyt og hidtil ukendt insekt eller symptomer på nye sygdomme på planter og hvor du samtidig har mistanke om, at der kan være tale om en karantæneskadegører.

Hvad skal jeg gøre?

Anmeldepligten retter sig først og fremmest mod virksomheder, der producerer eller handler professionelt med planter og planteprodukter. Men også andre, der har viden om planteskadegørere, kan bidrage. Det kan eksempelvis være rådgivere indenfor landbrug, gartneri og skovbrug, forskere samt andre med særlig viden på området.

Det er kun få af alle skadegørerne, der er regulerede karantæneskadegørere, og som er omfattet af det nye krav om anmeldepligt og derfor bør du - inden du foretager en anmeldelse til NaturErhvervstyrelsen om fundet - først undersøge grundigt, om der kan være tale om en karantæneskadegører.

Det kan du gøre ved at søge på internettet efter insekter, svampe, virus og så videre, der kan angribe den pågældende plante. Ofte vil en Google-søgning give rigtig mange hits med billeder, og det giver gode muligheder for at sammenligne med tidligere fund. Du kan også tjekke, om det er en af de karantæneskadegørere, der er beskrevet i NaturErhvervstyrelsen Faktaark.