Den fynske Semler Agro-forhandler i Odense overtager nu alt inden for salg og service af John Deere-have & park-maskiner på Fyn.

Den fynske Semler Agro-forhandler i Odense overtager nu alt inden for salg og service af John Deere-have & park-maskiner på Fyn og dedikerer en afdeling hertil.

Semler Agro har været til stede på Fyn siden august sidste år, hvor de overtog John Deere-aktiviteterne. Dog fortsatte den tidligere forhandler Glamsbjerg Maskin Center med ahve & park-aktiviteterne indtil en konkurs i december.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden har Semler Agro arbejdet på at skabe det team omkring aktiviteterne, der kan sørge for, at de fynske kunder også fremadrettet har en lokal partner.

- Vi har arbejdet på at finde den bedste løsning for de kunder, der kommet i klemme, og den løsning har vi nu fundet. Vi er sikre på, at vi med dedikerede folk til at dække have & park-området på Fyn vil kunne leve op til vores kunders forventninger og bevise, at Semler Agro er den bedste partner for dem, siger Kim Skovgaard Rasmussen, adm. direktør hos Semler Agro, i en pressemeddelelse.

Fast personale til Fyn

Til hverdag kommer der til at være en serviceafdeling i Odense, hvor en mekaniker kun vil arbejde med have & park-maskiner. Ligeledes vil Egon Dalum også rykke ud mobilt og servicere de fynske kunder ugentligt.

- Med en dedikeret afdeling i vores Odense-afdeling sikrer vi, at vi er centralt placeret på Fyn, og at vi har mandskabet til at løse de serviceopgaver, der opstår i løbet af sæsonen, siger Kim Skovgaard Rasmussen og fortsætter:

- Med Egon Dalum, der har stor erfaring fra vores have & park-kunder i Sønderjylland, får vores fynske kunder en engageret og vidende mand til at sikre, at de hele tiden har de bedste løsninger til netop deres opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Semler Agro Odense er allerede i gang med at servicere kunderne med den nye organisation på have & park-området, ligesom Egon Dalum er i gang med sine første ture rundt på Fyn.