Over 300 engagerede elever og lærlinge har fra den 26.-28. januar sat hinanden stævne i Gigantium i Aalborg. Her har de hver især dystet om at blive Danmarks bedste indenfor netop deres fag.

DM i Skills har igen i år slået deres egen rekord, da der var tilmeldt 40 konkurrencefag og 16 demonstrationsfag. Det er fire konkurrencefag mere, end da DM i Skills 2016 blev afholdt i Frederica.

Inden for den grønne branche var der to fag med. Hos anlægsgartnerne vandt makkerparret Ditte Lassen (Thorsø), Anlægsgartner Lis Mikkelsen ApS, Hammel, og Silas Skovhus Kragh (Viby J), Arne Skyum ApS, Hasselager. Begge er elever fra Jordbrugets Uddannelsescenter, Beder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos brolæggerne vandt makkerparret Marco Jensen (Tappernøje), Brolæggerkompagniet Roskilde og Mathias Mogenstein Schwartz (Fredriksværk), PP Brolægning, Roskilde. Begge er fra NEXT Uddannelse, København.