Der er i den seneste tid kommet små prisstigninger på nåletræ, og markedet er attraktivt for såvel nåletræ og løvtræ, skriver Skovdyrkerne.

Råtræmarkedet har for nåletræ i en længere periode været godt, skriver Skovdyrkerne, som i den seneste tid har oplevet at priserne har fået yderligere et nøk opad.

- Træet afsættes overvejende til danske savværker, men der eksporteres jævnligt også nåletræ til nordeuropæiske aftagere, samt en del til Asien, oplyser foreningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge foreningen er der også stabile priser på løvtræ, hvor en stor del eksporteres til Asien. Og på de øvrige træarter er der ikke sket prisændringer, og forventningen er at prisniveauet på løvtræ fortsat vil være stabilt.