Skamstrup Maskinstation & Entreprenør overtager anlægsgartnerfirmaet Kildelunden.

Fra den 2. januar 2017 udvider Skamstrup Maskinstation & Entreprenør i Varde med endnu et arbejdsområde - nemlig det grønne område. Det sker ved opkøb af havefirmaet Kildelunden. Den nu tidligere ejer Jens Jørgen Fisker har solgt sit firma til Torben Kamp, ejer af Skamstrup Maskinstation & Entreprenør.

Alle fem medarbejdere samt maskineri flytter med til den nye ejer, ligesom navnet Kildelunden også fortsætter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kildelunden har et rigtig godt image, så det er vigtigt at holde fast i navnet, fortæller Torben Kamp.

Kildelunden har et rigtig godt image, så det er vigtigt at holde fast i navnet.

Indehaver Torben Kamp

Skamstrup Entreprenør

Passer godt ind

Da Torben Kamp blev tilbudt at købe Kildelunden, kunne han se god mening i at koble opgaverne i den eksisterende forretning sammen med haveopgaverne.

I forvejen laver Skamstrup Entreprenør lidt flisearbejde, men ellers er det i den grovere afdeling med entreprenørgrejet. Med Kildelundens ekspertise på haver, fliser og haveplaner får Skamstrup mulighed for at tilbyde en totalpasning af mange projekter.