Førstedagen af årets Agromek er overstået, og besøgstallet er tikket ind.

Agromek 2016 er officielt skudt igang, og arrangørerne har nu også offentliggjort besøgstallene for den første dag. Således besøgte 6.243 messen løbet af tirsdag, og det er cirka ti procent mindre end for to år siden.

Det er i øvrigt Agromek-udgave nummer 40, der afholdes i år. Og blandt årets udstillere er der ikke mindre end 39 virksomheder, der har været med hele vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om messen unægteligt bærer præg af landbrug, er der mange af udstillerne, der også henvender sig til entreprenørbranchen. Og da messen fortsætter frem til fredag, er der fortsat rig mulighed for at aflægge den et visit.