Samfundet er forpligtet til at udnytte de snesevis af milliarder, der bruges på at skaffe monsterregnen bort, til at gøre byerne bedre. Men det kræver, at alle involverede tænker nyt, siger en af keynote-talerne på den kommende konference om Byens Gulv.

Regnen vælter ned, og oversvømmelserne rammer byerne oftere og oftere. Derfor arbejdes der på højtryk på løsninger, der skal få vandet hurtigt væk igen. Men hvis samfundet blot bruger alle milliarderne på at få vandet ned i et rør og væk, så har vi spildt både penge og historiske muligheder. Det fastslår civilingeniør Søren Gabriel fra Orbicon A/S, der er en af keynote-talerne på den kommende konference om Byens Gulv.

- Når vi bruger så mange penge som 50 til 100 milliarder over de kommende år, så kan vi ikke tillade os bare at grave pengene ned i jorden. Vi skal i stedet se alt det nye vand som en gave til at gøre byerne bedre, siger Søren Gabriel, der er udviklingsansvarlig i afdelingen for klimatilpasning og byudvikling i Orbicon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordringen er så, at alle parter i opgaven traditionelt set sidder i hver sit hjørne med deres egen lille opfattelse af tingene.

- Vi kommer let til at se det som forhindringer: Byplanlæggeren må ikke bygge i hullerne, vejmanden skal pludselig indrette sig efter vand i stedet for udelukkende trafik, og forsyningsselskabet må være med på, at det ikke bare gælder om at få vandet væk.

En helt ny by

Men beskeden fra Søren Gabriel til deltagerne på Byens Gulv vil være helt klar:

- Vi skal koble kompetencerne sammen, for fremtidens vandudfordring er en unik mulighed for at omdesigne byens gulv. Gevinsten er, at løsningerne bliver en investering i fremtiden i stedet for blot at lappe på fortidens installationer. Vi får boligsociale løft, vi kan omdanne veje, så de bliver sikrere og smukkere, vi kan få naturen ind i byen, vi kan kombinere vand, leg og byrum og i det hele taget helt forandre oplevelsen af byen. Og fordelen for bygherren er, at vi kan få medfinansieret projekter, som alligevel skulle have været lavet, siger Søren Gabriel.

De sammenkoblede løsninger har gennem længere tid allerede sat sit præg på Orbicon selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er på få år vokset organisk fra tre medarbejdere til mere end 40 alene i afdelingen i Roskilde, og i dag er ingeniørerne i mindretal. Nu er vi også geografer, arkitekter, landskabsarkitekter, landskabsforvaltere, agronomer og urbane designere. Men det er ikke nok, at det kun er os, der er tværfaglige. Den tankegang skal også forankres hos kunderne, for vandhåndtering er ikke længere kun for spildevandsfolk, siger Søren Gabriel.