I slutningen af århundredet vil antallet af frostdage være reduceret til omkring en tredjedel, fortæller klimaforsker.

Mens kommuner, anlægsgartnere, boligforeninger og entreprenører forbereder sig på den kommende vinter, kan det måske virke lidt abstrakt at se på, hvor meget vinter vi får i fremtiden. Men vi kommer desværre ikke uden om, at klimaforandringerne er i fuld gang med at ændre vores vejr - og hvis vi glemmer det, kan et sommer-skybrud hurtigt minde os om det igen. Og de fleste er nok klar over, at det også kommer til at give udslag i forhold til vintervejret.

Men hvor meget mindre frost kan vi forvente? Og skal sneskraberne køres til skrot? Det kan klimaforsker Martin Olesen fra DMI hjælpe med at tegne et billede af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danmark ligger faktisk ret tæt på verdensgennemsnittet, når det gælder temperaturstigninger. Det vil sige, at hvor man længere mod nord og i de arktiske egne vil opleve større temperaturstigninger og i oceanerne længere mod syd oplever mindre stigninger, ligger Danmark placeret midt i mellem, fortæller Martin Olesen.

Mindre optimisme

Han forklarer, at udviklingen de senere år har betydet, at temperaturen nok vil stige mere, end hvad man tidligere har regnet med.

- Hvor man tidligere har arbejdet med to-graders scenariet, er det min overbevisning, at det passer bedre med et fire-graders scenarie. Det vil sige, at vi kan forvente en gennemsnitlig temperaturstigning på fire grader ved udgangen af dette århundrede, lyder det fra Martin Olesen.

Han fortæller, at der siden 1870 har været en gennemsnitlig temperaturstigning på 1,5 grader. I perioden 2000-2010 var der imidlertid en stagnering, hvilket i visse kredse gav grobund for optimisme. I FN-regi har man endvidere defineret et mål om, at stigningen skal holdes under to grader ved udgangen af århundredet, men helt så positiv tør Martin Olesen som sagt ikke være.

- Udviklingen de sidste par år har betydet, at man ikke engang kan se, der har været en stagnering, og derfor er optimismen ikke så stor længere, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under 30 dage

Hvis man ser lidt nærmere på fordelingen på de enkelte årstider, vil det forventeligt være således, at temperaturen om foråret ikke stiger så meget, mens både sommer, efterår og vinter vil blive varmere.

- I forhold til vinteren vil det sige, at vi får reduceret antallet af frostdage markant, siger Martin Olesen og forklarer, at en frostdag defineres ved, at temperaturen på et eller andet tidspunkt har været under nul.

- For tiden har vi omkring 85 frostdage om året, men forventningen er, at vi i slutningen af århundredet har under 30 om året. Det vil sige, at frostdagene vil være reduceret til omkring en tredjedel, og det er jo en voldsom ændring, siger han.

Færre dage med sne

Når det kommer til mængden af sne, er det naturligvis kombinationen af frost og nedbør, der skal tages højde for.

- Klimaforandringerne medfører generelt mere nedbør, hvilket også gør sig gældende om vinteren. Men på bundlinjen vil der alligevel være færre dage med sne på grund af de højere temperaturer. Mit bud vil være, at vi får omkring 50 procent færre dage med sne, men her snakker vi selvfølgelig i runde tal, for det er svært at forudsige, siger Martin Olesen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan godt ske, der kan falde store mængder sne på en gang, men mængden af blivende sne vil alligevel blive mindre, da antallet af frostdage vil falde.

Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er slut med længere perioder med sne og frost.

- Selv om den gennemsnitlige temperatur vil stige, kan der i perioder være lokale forhold, som trækker en masse kulde til vores breddegrader. Derfor kan vi sagtens løbe ind i en decideret isvinter, selv om det naturligvis bliver mindre og mindre sandsynligt, siger Martin Olesen.