Geografisk Informations System giver klare fordele - helt ud på enkelttræsniveau.

Registrering af gadetræer for at opnå en bedre drift og forvaltning kan med fordel ske med IT-løsningen GIS - Geografisk Informations System - hvor database-oplysninger om hvert enkelt træ kobles sammen med træets geografiske placering.

Denne løsning har Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning nu arbejdet med i 6-8 år, og erfaringerne er positive, fortæller beplantningsudvikler Lars Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tidligere var planlægningsredskaberne i Københavns Kommune kort fra gamle træregistrering med gadenavne og matrikler, hvor cirkler symboliserer træerne, samt forskellige farvemarkeringer. Her kunne vi blandt andet se, om træet var kommunens eller ej, træarten og planteåret. Men at bruge en samling mapper i den daglige drift ved vanding og anden pleje ville ikke kunne gå i dag.

GIS glemmer ikke

Vandingslister var et andet værktøj, og her kunne der ske fejl og træer blive glemt. Så der er ikke tvivl om, at kommunens gartnere og specialarbejdere i årenes løb har vandet og dermed reddet en del træer, som ikke var med på listerne.

Erfaringen fra andre større byer viser, at man ved fejl i driften af gadetræer kan miste helt op til 20 procent inden for de første 10 år. Mennesker glemmer og laver fejl. Det gør systemer som GIS ikke, så ved at overføre træregistreringerne til en database og tage GIS i brug, sikrer forvaltningen sig et bedre overblik. Hvor der efter de kriterier, man vælger for drift og pleje, for eksempel kan udskrives detaljerede vandingskort med præcise placeringer af hvert enkelt træ, som i øvrigt har sit eget nummer i GIS.

Skulle vanderen komme forbi et træ, der ikke er med på kortet, skal der straks ringes og spørges - og for at gøre systemet effektivt på gadeplan har medarbejderne en GIS app på deres smartphone, hvor man hurtigt og nemt kan indtaste oplysninger, tage fotos m.v., som automatisk lægges i databasen.

Træernes andre behov kan også dækkes ved hjælp af systemet. Når træer når deres tredje vækstår, er det normalt at fjerne opbindingsstokken. Dette bruges i nogle dele af byen, og med GIS kan træerne vises på et kort med farver efter deres aldersgruppe. GIS kan for eksempel også vise, hvilke træer, der skal beskæres - eller om gartneren skal vurdere det. Det er også hurtigt at se, hvor der skal opsættes saltværn om vinteren - ved at udskrive et kort med de træer, der står mindre end en meter fra vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilstandskrav eller udførelseskrav

Tidligere kunne der stå i kommunens vandingslister, at træerne skulle vandes "efter behov" - altså efter deres tilstand - og den tilstand kan man ikke printe ud på et kort. Så i stedet for tilstandskrav om, at der skal vandes efter behov og, at træerne ikke må tørre ud, kan man i GIS gå over til udførelseskrav og for eksempel kræve 13 gange vanding i første vækstsæson. Det betyder, at der kan printes et kort med præcise placeringer af træerne, som skal arbejdes med, fordi de vælges efter deres vækstsæson.

- Vi er ikke gået fuldstændig bort fra tilstandskravene, men nu lægger vi dem ind på en anden måde, siger Lars Christensen.

- Med GIS kan vi nu mere eller mindre automatisere driften af vores gadetræer. Det vil være muligt at udarbejde en manual, der beskriver driften fuldstændig automatisk. Det er ikke sket endnu, men man kunne forestille sig, at vi gjorde det som forsøg.

Krav til information

GIS kan indeholde mange typer af information som billeder, tekster, rapporter, tabeller m.v., som man kan vælge at lægge på et kort. Det kan f.eks. også bruges til at lave ruteoptimering for medarbejderne med mulighed for op til 25 procent i sparet tid, når man skal køre rundt og pleje træerne.

Adgangen til at hente mange af de datatyper, der kan bruges i GIS, er ofte gratis. For eksempel luftfotos og laserscanninger af Danmark, hvor det er muligt at se træernes højde og kroneomfang ved bl.a. at lægge skygge på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det hele kan virke omfattende, men det er et spørgsmål om at udvælge de attributdata om hvert enkelt træ, man finder nødvendigt. Københavns Kommune bruger seks datasæt: Planteår, plantehalvår, garantiperiodens udløb, omgivelse, træelement, driftsplannavn og arbejdssted. Så der kræves ikke meget, hvis man vil drifte sine træer ud fra en database.