Sammen med Seges har Skovdyrkerne tilpasset brugen af Mark Online til dyrkning af juletræer og pyntegrønt.

Skovdyrkerne og Seges har i samarbejde tilpasset brugen af Mark Online til dyrkning af juletræer og pyntegrønt. Fra din mobiltelefon eller tablet følger du nemt med og er hele tiden opdateret på planlagte og udførte opgaver i marken. Via FarmTracking kan du selv angive områder med skadedyr eller ukrudt.

Skovbruget, herunder især de intensive dyrkningsgrene som f.eks. juletræsproduktion, er underlagt stigende krav til dokumentation og registrering både i henhold til lovgivning og frivillige certificeringer. For eksempel Global G.A.P.-certificerede juletræer som der er stigende efterspørgsel på. Det fortæller Skovfoged Lau Larsson fra Skovdyrkerforeningen Fyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For skovejeren vil Mark Online betyde både et godt overblik over produktionen men også adgang til alle detaljer. Producenten vælger selv hvor aktivt han tager del i markarbejdet. Nogle er selv aktive mens andre styrer driften på afstand og i det daglige har andet professionelt er erhverv. For alle typer af producenter er Mark online en hjælp til planlægning, overblik og ikke mindst dokumentation, siger skovfoged Lau Larsson.

- For alle typer af producenter er Mark online en hjælp til planlægning, overblik og ikke mindst dokumentation,

Lau Larsson, skovfoged Skovbrugerne

På kombinerede skov- og landbrugsejendomme vil det særligt vedr. sprøjtning og gødning være en fordel for lodsejere med kun ét system til registrering. Vi har dertil en række fordele ved at bruge mark Online som rådgivningsværktøj over for skovejere. Det er nemt at dokumentere og dele opgavebeskrivelser med skovejeren og entreprenører eller andre markfolk. Vedr. brug af plantebeskyttelsesmidler er der en sikkerhed indbygget i systemet som er koblet op mod middeldatabasen. På den måde sikres det, at der arbejdes inden for rammerne af de tilladte midler og doseringer.

Mark Online fås i flere udgaver og prisniveauer fra Light til Premium. De forskellige versioner en vifte af funktioner. Fra Skovdyrkerne får man via særlige dyrkningsnormer en årsplan med budget for juletræsdyrkningen samt forbrugs- og indkøbslister til de varer der er nødvendige i driften. Ved konsekvent brug af systemet vil det være muligt at koble priser på solgte mængder og forbrugte resurser og dermed danne grundlag for driftsgrensanalyser og benchmark.

På Langesømessen den 18. august kan du få mere at vide om Mark Online til brug i juletræer og pyntegrønt på standen ved Green Product/Skovdyrkerne.