Landvindingsprojektet i Københavns Nordhavn giver plads til et nyt grønt område.

Københavns Nordhavn har i den grad vokseværk i disse år. Ikke nok med, at det ene imponerende byggeprojekt skyder op ved siden af det andet, men samtidigt er By & Havn også i gang med et større landvingsprojekt, hvor 100 hektar, der tidligere var vand, fyldes ud med jord.

Der er tale om et imponerende projekt, hvor intet mindre end omkring 10 millioner kubikmeter jord fyldes ud i Øresund. Noget af jorden har en vis forureningsgrad, og indkapsles derfor med massive spunsvægge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den forurenede jord tegner sig for cirka 60 procent, mens de resterende 40 procent er ren jord. Den rene jord fyldes ud i den nordvestlige del af området, og her er der tale om et areal med ganske grønne fremtidsudsigter. For mens en stor del af landvingsprojektet bliver en del af en ny industrihavn med containertransport, er der i den nordvestlige del planer om at anlægge et stort grønt område.

Det må uden tvivl blive et yndet udflugsmål for Nordhavnens kommende beboere, da beliggenheden, fremskudt ud i vandet og med udsigt over Øresund og kystlinjen fra Hellerup og op mod Skovshoved.