En ny udstiller på årets Langesømesse er BioNutria, som producerer mikronæringsstoffer og sporstoffer til blandt andet juletræer.

Mange års ensidig fokus på makronæringsstoffer er vendt til, at juletræsavlere nu også har øget fokus på de lige så livsnødvendige mikronæringsstoffer og sporstoffer. Mikronæringsstofferne findes i jorden, men ofte i så små mængder eller på en form hvor træerne har svært ved at optage dem. Mangel på næringsstofferne går ud over væksten og kvaliteten i træerne.

BioNutria har udviklet flydende mikronæringsstofblandinger klar til brug, som har været afprøvet hos juletræsproducenter de seneste år med gode resultater. Blandingerne er specielt formuleret med blandt andet et effektivt spredeklæbemiddel, som sikrer hurtig og effektiv optagelse lige efter udsprøjtningen. Det er blandt andet næringsstofferne Mangan, Bor, Kobber, Zink, Jern, Molybdæn ,som tilføres med produkter fra BioNutria. Anbefalingen er at bruge cirka 15 l BioCropOpti XL fordelt på cirka tre sprøjtninger i løbet af juni, juli og august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nøgne skuldre, hvor træet mister de inderste nåle på grenene, er desværre også et fænomen mange juletræsproducenter har stiftet bekendtskab med. Årsagen til nåletabet skyldes formentlig Magnesiummangel.

Foruden mikronæringsstoffer i ren form og blandinger har BioNutria en række flydende makronæringsstoffer, blandt andet en NS 15-2, som kan bruges til farvegødskning i juletræerne i august/september, hvis der mangler lidt farve på salgsklare træer.

BioNutria er et dansk firma med fabrik ved Randers, som siden slutningen af 90'erne har produceret gødning, mikronæringsstoffer samt sporstoffer til danske og udenlandske kunder. Det startede med gødningskoncepter til golfbaner men har senere udviklet sig til også at omfatte landbrug, juletræer, stadions og private haver.

BioNutria's produkter kan ses på standen på Langesø.