Seks nye videofilm og faktaark giver gode råd om, hvordan man undgår skader i skovbruget.

Arbejdsopgaverne i skovbruget er kendetegnet ved mange manuelle arbejdsopgaver, som kan være fysisk belastende og medføre nedslidning og muskel-skeletbesvær. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord har lavet seks videoer med tilhørende faktaark, der giver gode råd om, hvordan man undgår skader i skovbruget. De seks videoer omhandler både manuel og maskinel plantning af træer, håndtering af dødt hjortevildt, opsætning af hegn, manuel nedskæring af flis samt rydning af krat og græsslåning. Derudover findes der i forvejen videoer om pyntegrønt og, træfældning.

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord slår grundlæggende fast, at belastningerne i arbejdet kan opstå ved både monotont arbejde og tungt arbejde kombineret med dårlige arbejdsstillinger. Med de nye videoer har ledelse og medarbejdere nu endnu et værktøj til at vurdere, om arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde, og om man bruger tekniske hjælpemidler og varierer arbejdet, så nedslidning undgås.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Videoerne kan ses her.