Cams CZ50-minigraveren er kommet i en opdateret udgave, der kan kombineres med eksempelvis en fældegriber.

Cams CZ50 er kommet i en i opdateret version, som ifølge Helms TMT-Centret, der forhandler maskinen, blandt andet henvender sig til anlægsgarneren eller kommunen, der har brug for en lidt større minigraver og de flere anvendelsesmuligheder, der følger med - ikke mindst i vinterhalvåret.

Helms TMT-Centret foreslår i en pressemeddelelse, at Cams CZ50 med fordel kan kombineres med et fældehoved fra tyske Beha, da CZ50-maskinen kan udstyres med tilstrækkelige olieudtag til at betjene fældegriberens funktioner. Tilmed styres det hele med de to joystick, så føreren kan koncentrere sig om træfældningen, også på trange pladser op ad virksomheder, skoler, institutioner eller private hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fældegriberen kan fange med en gribearm i midten, og samtidig har den bøjlen øverst til at tvinge træet ned med. Når man har godt fat i stammen eller den gren, man ønsker at fjerne, klemmer man separat knivene sammen, og derefter har man ifølge Helms TMT-Centret fin kontrol over træet, så man kan lægge det ned på jorden. Desuden kan man hydraulisk vinkle fældegriberen, så man kan tage grene af større træer.