Flere og flere japanere har siden firserne fået allergi. Antallet af høfeber-patienter er tredoblet, og nogle opgørelser hævder, at hver femte japaner i dag døjer med allergiske symptomer i pollensæsonen.

Forklaringen skal findes ude på bjergsiderne. 70 procent af de japanske øer er dækket af skov, og 40 procent af al denne skov er plantager, som siden Anden Verdenskrig i meget stor udstrækning er fulde af japanske cedertræer.

De fleste japanske byer var fuldkommen sønderbombede i krigens sidste måneder. Opgaven med genopbygning af landet var enorm, og behovet for tømmer det samme. Derfor fældede man den eksisterende blandede skovvækst fra en ende af, og det var en bevidst politik fra regeringens side, at man overvejende erstattede den med ceder-plantager. Den japanske ceder er en fyrretræsart, som giver solidt tømmer, og som samtidig vokser hurtigt og er meget hårdfør over for det barske vejr i Japans bjergegne.

I mellemtiden er efterkrigstidens hektiske skovdrift blevet afløst af nedgangstider i erhvervet. Behovet i byggeindustrien blev mindre, træ blev umoderne som materiale, stramme jordskælvsregler krævede, at man byggede i beton og aluminium, og importen af billigt tropisk træ steg. Det betød alt sammen, at mange skovdrifts-kooperativer måtte dreje nøglen om, og at de milliarder af cedertræer, der blev plantet dengang for 50-70 år siden, i stigende grad fik lov til at vokse og vokse og sprede deres pollen ud over de japanske øer. Deraf de øgede problemer med allergi.

Modne til fældning

Og det er ikke kun allergi, der er problemet ved alle disse forladte plantager på skråningerne med alle deres aldrende træer. Når skovvæksten er så ensidig, som den er, udvaskes afsindige mængder kvælstof fra de store træer, som havner i vandløbene, får algerne til at vokse vildt og ødelægger lokale økosystemer.

- Dette er ikke naturlige skove. De var beregnet på kommercielle formål, forklarer Masaaki Chiwa, der er lektor ved Kyushu Universitet, til nyhedsbureauet UPI.

Den eneste løsning er at udnytte dem kommercielt, og det har man i det seneste årti gjort en målrettet indsats for atter at gøre. De mange træer, der blev plantet lige efter krigen, er modne til fældning, og det er på vej til at give den ellers hensygnende skovdrift et bemærkelsesværdigt comeback i Japan.

- Japans skovressourcer gror og gror, men kun en mindre andel udnyttes. Underudnyttelse af vores skov-ressourcer er vores alvorligste problem i dag, sagde vicegeneraldirektør Shuji Oki fra den japanske regerings skovdrifts-departement i oktober ved en international skovdrifts-konference i Sydafrika.

Derfor gør den japanske regering nu en indsats for at fremme brug af træ og tømmer som materiale i alle offentlige og private byggeprojekter i Japan.

- Den nationale politik ved byggeri af offentlige anlæg var i lang tid at benytte andre materialer end træ. Men det ændrede sig, da en lov om fremme af træ i offentlige bygninger blev vedtaget i 2010, fortalte Shuji Oki.

Det vil ikke alene give en mere bæredygtig balance mellem efterspørgsel og udbud inden for Japans skovdrift. Det vil også skabe job i Japans landområder og dermed bidrage til "genoplivning" af disse områder, understregede han.

Siden 2003 har hans departement promoveret en "grøn beskæftigelsesplan" i Japans traditionelle skovdriftsområder, hvor man giver undervisning og træning til ufaglærte unge, som gerne vil arbejde i skoven.

Foryngelse

Japan havde i 2010 godt 50.000 skovarbejdere. 21 procent af dem var 65 år gamle eller endnu ældre, men andelen af unge under 35 år var faktisk oppe på 18 procent som et resultat af dette program, som i det sidste tiår rundt regnet har fordoblet tilgangen til faget.

Indsatsen for at fremme efterspørgslen efter træ og tømmer ude i det japanske samfund foregår på mange fronter.

Arkitekter undervises i træs mange fordele som materiale. Det opfattes i dag som moderne og smart, hvor det for få årtier siden blev opfattet som gammeldags. Og det nye olympiske stadion i Tokyo, som netop er vedtaget inden jul, får en yderside af træ med mindelser om et traditionelt buddhistisk tempel.

En fjerdedel af de midlertidige barakker, 15.000 boliger, der blev bygget på initiativ fra lokale myndigheder til de hjemløse efter den store tsunami, der hærgede det nordøstlige Japan i marts 2011, er med føje bygget af træ, selv om de er dyrere og mere omstændelige at opføre, end de ellers ville have været.

Man fremmer etableringen af biomasseanlæg til produktion af vedvarende energi i Japans traditionelle skovdriftsområder. Og man forsøger generelt at gøre arkitekter og bygherrer interesserede i at benytte såkaldt CLT-tømmer (Cross Laminated Timber), der vil være lige så sikker i tilfælde af ildløs efter et jordskælv, som beton og aluminium er.

Specielt udstyr

Der er også blevet udviklet nye maskiner, som kan udnyttes mere effektivt end de gamle. Udfordringen i Japan er, at langt de fleste plantager befinder sig på bjergskråninger og dermed på et meget skrånende terræn. Skovdrifts-departementet har derfor i de senere år i samarbejde med eksperter udviklet et nyt hoved til fældemaskiner, som kan gribe om træstammer med en større diameter end før, og en ny lastbil med larvefødder, som kan bringe fældede træstammer ud af selv et meget skrånende område.

Siden man i firserne af miljømæssige årsager holdt op med at rydde hele områder fuldkommen for træer, benytter man sig i stor udstrækning af såkaldte "tower yarders". En "tower yarder" er et hejseværk på et tårn, der er placeret på et køretøj, der gør det muligt at udtynde en skov ovenfra træ for træ. Her har den japanske producent Oikawa traditionelt haft en markedsandel på over 60 procent.

Og så plantes der atter nye træer. Mange af dem er stadig cedertræer, men ikke alle sammen. Genplantning af skov er af politiske årsager vigtig, hvis Japan skal opfylde sine politiske løfter om at reducere sin samlede udledning af drivhusgaser i fremtiden. Og det er samtidig vigtigt, at der skabes et mere blandet og sammenfiltret rodnet, hvis de mange jordskred ved tyfoner og styrtregn, som har plaget Japan i de senere år, og som ofte har kostet menneskeliv, skal kunne undgås.