95 pct. af københavnerne vælger i dag at blive brændt og bisat i en urne. Det giver plads til andet end gravsteder på byens fem kommunale kirkegårde. Derfor har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune vedtaget en ny politik for udviklingen af kirkegårdene. Der er tale om en langsigtet plan frem mod 2065, da udviklingen skal respektere den tid, det tager at omlægge gravområder.

- Byens kirkegårde skal fortsat spille en vigtig rolle, når det gælder sorg. Men københavnerne efterspørger flere grønne områder, og frem mod 2025 vokser byen med 100.000 indbyggere. Derfor vil vi på langt sigt udvikle en del af vores kirkegårde til også at være grønne byrum. Omdannelsen skal respektere kirkegårdenes funktion som begravelsesplads, og derfor er de ikke tænkt som nye parker med plads til boldspil, men mere som et sted, hvor københavnerne kan søge ro og fordybelse, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) i en pressemeddelelse.

Ligger i udsatte områder

Vi vil på langt sigt udvikle en del af vores kirkegårde til også at være grønne byrum.

Morten Kabell

Teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Flere af kommunens kirkegårde ligger i Københavns udsatte byområder, hvor beboerne har begrænset adgang til grønne områder. Alligevel afholder mange beboere sig fra at bruge kirkegårdene, fordi kirkegårdene afskærmer sig mod den omgivende by med høje mure og på grund af de få anvendelsesmuligheder. Derfor skal der arbejdes med at forbedre adgangsforholdene og nye funktioner.

- København er desværre præget af store forskelle, og vi skal de kommende år have fokus på at løfte vores udsatte byområder. Her kan en bedre brug af kirkegårdene spille en væsentlig rolle i arbejdet med udviklingen af Sydhavn og Nordvestkvarteret. Kirkegårdene skal åbne sig mod omverden og invitere københavnerne ind, siger Morten Kabell.

Kirkemur åbnes

Bispebjerg Kirkegård er en af de kirkegårde, hvor der med tiden vil blive god plads til at skabe nye grønne byrum. Allerede i dag tiltrækker kirkegården mange københavnere, når kirsebærblomsterne står i blomst. Og for få år siden blev et kapel omdannet til Dansekapellet, hvor kvarterets børn og unge kan få danseundervisning.

Kommunen har netop afsat penge til en såkaldt områdefornyelse i kvarteret, og her vil der blandt andet blive arbejdet med at integrere kirkegården mere i det omkringliggende område. Boligorganisationen FSB og Københavns Kommune har derfor i fællesskab lavet en udviklingsplan, der skal give området et ambitiøst løft. Planen foreslår blandt andet at muren, der adskiller kirkegården fra bydelen, kan åbnes op, og at de stille områder på kirkegården kan kobles til de nærliggende og udsatte boligafdelinger. Med tiden kan der etableres mindre byrum langs muren og på de nærliggende stikveje. Det skal skabe et bedre byliv og bryde med følelsen af utryghed.