Vinteren er over os og med ny 36 V batteridrevet snerydder, er du forberedt, når sneen falder.

Ryobi præsenterer deres første snerydder, en maskine som er batteridrevet. Ryobi udvider dermed deres udvalg af produkter til også at dække for eksempel hjemmets behov om vinteren og dette med samme 36 V batteri som også er kompatibelt med de 10 havemaskiner fra samme serie. Dermed kan du ifølge producenten med et batteri slå græs, rydde buske, fælde træer og rydde sne, oplyser de i en pressemeddelelse.

Kulfri teknologi

Den nye Ryobi snerydder, er designet med den nyeste kulfrie teknologi med patenteret elektronisk styring af den kompakte motor. Snerydderens elektronik overvåger konstant ydelsen, og tilpasser den efter hvor krævende opgaven er. Dette gør at batteriets strømforbrug bliver optimeret, da motoren ikke bruger mere energi end den har behov for, mens den ved krævende opgaver til gengæld kan trække ekstra energi og kraft fra batteriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på brugervenlighed

Snerydderen giver mulighed for at rydde en 51 centimeter bred passage i op til 25 centimeter dyb sne og med to kraftige LED-forlygter, der oplyser arbejdsområdet og den støjsvage motor, kan der ryddes sne fra fortovet og indkørslen på alle tider af døgnet.

Yderligere brugervenlighed kommer med sneudkastet, som kan styres i 180 grader fra håndtaget, så du har kontrol over din snerydning. Maskinen startes med ét enkelt tryk på en knap og når du er færdig kan håndtaget let og hurtigt foldes sammen så snerydderen fylder minimalt.