300 skybrudsprojekter har nu taget skridtet videre mod at blive en realitet, efter Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har givet grønt lys. Fællesnævneren for projekterne er, at regnvandet skal ledes væk, uden kloaknettet skal udviddes.

I løbet af de seneste seks år er København fem gange blevet ramt af skybrud. Skaderne for de tre skybrud til og med 2013 beløber sig til mellem seks og ni milliarder kroner. Den samlede pris på den planlagte regnvandshåndtering, som de 300 projekter er en del af, løber op i 11 milliarder kroner. Havde kommunen i stedet valgt at udvide kloakkerne med et system, der kunne håndterer skybrud, ville prisen for skybrudssikringen lande på mindst 20 milliarder kroner. Sikrede kommunen sig ikke mod skybrud ville byen i løbet af de kommende hundrede år risikere at blive ramt af skader for 16 milliarder kroner, lyder et konservativt skøn ifølge kommunen.

- København mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne, og skybrud er næsten blevet en årlig tilbagevendende begivenhed. Nu er vi klar med en samlet plan, der skal sikre, at vandet skaber en merværdi for byen i form af nye grønne byrum i stedet for at gøre altødelæggende skade på københavnernes hjem, virksomheder, infrastruktur og vores mange kulturværdier, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Skybrudstunneller

De 300 skybrudsprojekter bliver samlet set den største anlægsopgave, som Københavns Kommune har haft ansvaret for. Projekterne vil blive udført over hele byen i løbet af de kommende 20 år. Tilsammen udgør de 300 projekter brikkerne i et kompliceret puslespil, hvor byens veje og parker skal bygges om og søer og vandløb skal tilpasses, så de bliver indrettet til enten at tilbageholde eller lede regnvandet til havnen sammen med fire store skybrudstunneller.

De 300 projekter til en samlet værdi af fem milliarder kroner vil nu blive meldt ind til Forsyningssekretariatet, og dermed klarer København netop skæringsdatoen 31. december, hvor tidsfristen for at indgå aftale om at få denne type skybrudssikring 100 procent finansieret via spildevandstaksterne udløber. På landsplan har Forsyningssekretariatet til dato kun modtaget 135 ansøgninger for samlet set 550 millioner kroner.

- Det giver rigtig god mening, at vi gør København klar til de kommende års skybrud. Det er nu, vi skal håndtere de stigende mængder regnvand på overfladen, så københavnerne ikke får regnvand i deres kældre. Det er den mest effektive metode, og københavnerne oplever mindre gener ved gravearbejde, end hvis vi skulle grave nye, store kloakrør ned over hele byen, siger overborgmester Frank Jensen (S), der også peger på, at anlægsprojekterne vil skabe 13.000 arbejdspladser i København.

Grønne byrum

Når København går i gang med at indrette byens gader til at håndtere de stigende mængder regnvand, vil der være mulighed for at lave nye grønne byrum for en milliard kroner. Og kommunen er nu klar med det første samlede skøn for, hvor de nye grønne byrum kan blive etableret. Den første grønne skybrudsløsning er allerede etableret i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro, mens anlægsarbejderne er i gang på Skt. Annæ Plads i Indre By. Og i kommunens budget for 2016 er der fundet penge til at arbejde med grønne byrum på blandt andet Strandboulevarden på Østerbro, Enghaveparken på Vesterbro og i Fuglekvarteret i Nordvest.

- Skybrud er en udfordring for en storby som København, men vi insisterer på at vende det til en fordel. Københavnerne efterspørger i stor stil en grønnere by. Det kan vi give dem ved at tilbageholde en del af de store mængder regnvand over hele byen ved hjælpe af nye grønne byrum, siger Morten Kabell.