Stihl har udviklet en handske, der er målrettet professionelle brugere af kædesave og andre motordrevne maskiner.

Stihl er nu på banen med en helt ny arbejdshandske, som er udviklet specielt til professionelle skovarbejdere - og andre i den grønne branche, som dagligt bruger motordrevne håndmaskiner.

De nye handsker har fået navnet MS Ergo, og de har ifølge Stihl fået en ekstra slidstærk og langtidsholdbar gribeflade i okselæder, som også findes på Stihls Dynamic arbejdshandsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men som det mest epokegørende fremhæver producenten oversiden på MS Ergo-handsken, hvor Stihl har udviklet et stærkt, elastisk og samtidig ventilerende tekstilmateriale.

- Det sikrer, at handsken sidder perfekt på hånden og sørger samtidig for, at den naturlige fugt fra håndfladerne ventileres væk, så hænderne holdes tørre under arbejdet, forklarer Niclas Zetterberg, produktansvarlig hos Stihl i Norden, i en pressemeddelelse.

Ingen hvide fingre

Handskerne har desuden indvendigt dæmpende materiale, så de modvirker "hvide fingre", der skyldes langvarigt arbejde med vibrerende håndmaskiner. Ergonomien og sikkerheden understøttes af den justerbare velcro-lukning, der skal gøre det nemt at få handskerne af og på. Påsyede refleksstriber giver ekstra sikkerhed, når der arbejdes tæt på de store skovningsmaskiner i tusmørke.

- Endelig vil jeg gerne fremhæve designet. Arbejdet i skov og park er ikke nogen modeopvisning, men det gør ikke noget, at tøj og udstyr ser godt ud. De nye MS Ergo handsker passer perfekt til Stihls omfattende serie af sikkerhedstøj og god arbejdsbeklædning, slutter Niclas Zetterberg.