En håndfuld nye gummihjulslæssere hjælper OKNygaard med at klare flere opgaver.

Med fem nye Cat 906H kompakte gummihjulslæssere ruster OKNygaard sig til den stigende efterspørgsel efter virksomhedens ydelser.

- Vi havde i forvejen nogle ældre maskiner, vi skulle have skiftet ud, og nu, hvor der er begyndt at komme mange ordrer ind, kunne vi lige så godt kunne tage skridtet fuldt ud, siger projektchef Morten Petersen, OKNygaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med de fem nytilkomne Cat 906 maskiner er OKNygaard nu oppe på otte af slagsen.

- For os er denne model meget attraktiv. Det er den, fordi den er en af de hurtigste på markedet, og det er vigtigt, når vi bruger dem til vores snerydningsopgaver, siger Morten Petersen.

Afdelinger over hele landet

OKNygaard beskæftiger cirka 350 medarbejdere med afdelinger over hele landet og udfører vedligehold for mange større firmaer. Virksomheden anlægger blandt andet torve, parkeringsområder, gårdhaver m.m. og det er her, at Cat 906'eren også kommer virksomheden til hjælp.

Når snerydningsarbejdet er ovre, og sommerhalvåret sætter ind med diverse anlægsopgaver, trækker 906'eren i sommertøjet.

- Så bruger vi den til forskelligt flise- og jordarbejde. Og her er den gode indstigningshøjde en stor fordel. Den er nem og hurtig at komme ind og ud af, og det betyder meget for os med det arbejde, vi udfører med den, siger Morten Petersen.