Juletræsproduktion har for længst passeret det stadie, hvor man blot putter et træ i jorden, venter på, det har den rette højde og så satser på, det kommer til at se fornuftigt ud. Selve plejen af træerne forfines nemlig til stadighed, og flere og flere tilfældigheder elimineres.

Et af de områder, der er begynt at tage fart over de senere år, drejer sig ikke i så høj grad om den periode, fra træet plantes til det fældes. Det er i stedet forløbet forinden, der er den mest afgørende faktor. Det drejer sig selvfølgelig om brugen af dækrodsplanter, hvor nordmannsgraner tilbringer det første stadie af livet i de såkaldte Jiffy 7 briketter, som er lavet af spagnum med et fint net yderst. Dette net holder spagnummen fast og giver plads til, at plantens rødder kan vokse igennem briketten. Det giver et meget veludviklet rodsystem - deraf navnet dækrodsplanter i modsætning til de traditionelle barrodsplanter.

Fordele frem i lyset

I midten af marts blev der i det mørke Jylland afholdt en temadag om den lyse fremtid, brugen af dækrodsplanter gerne skulle have. Bag arrangementet stod Himmerlands Dækrodsplanter & Skovprodukter Aps, Forstplant Aps samt Salten Langsø Skovadministration A/S. Førstnævnte i kraft af sin rolle som producent af dækrodsplanter, den midterste som distributør mens sidstnævnte har stor erfaring med brugen af planterne.

- Det drejer sig om at få fordelene frem i lyset. Der eksporteres jo store mængder juletræer hvert år - i stor konkurrence med andre. Derfor er det også vigtigt at optimere driftsøkonomien, fortæller Jens Hylling Kristensen, som driver Himmerlads Dækrodsplanter & Skovprodukter. For det er naturligvis dét, det hele går ud på: At få en mere rentabel produktion.

Står i stampe

- Det er et kendt problem inden for juletræsproduktion, at efter udplantning står væksten stampe i to-tre år. Det betyder, at grene sidder oven i hinanden i bunden af juletræerne. Til gengæld får man efterfølgende nogle år, hvor træerne vokser meget hurtigt, lyder det fra Jens Hylling Kristensen, som fortsætter:

- Problemet, med at væksten står i stampe de første år, har man forsket i siden midt i 90'erne. Det var her, man begyndte at arbejde med dækrodsplanter. Men det tager naturligvis tid at få de nødvendige erfaringer, for der går jo syv-otte år, inden man ser det endelige resultat. Nu er vi nået så langt, at de færdige træer giver 80-90 procent af det resultat, vi gerne vil have. Og det er det, vi gerne ville vise med dette arrangement,

Bedre økonomi

Det handler således om, at træerne hurtigere får fat og skyder i vejret, hvilket ifølge Jens Hylling Kristensen giver en klar fordel - især når de fældede og nettede træer skal transporteres.

- I runde tal kan der være 800-1000 træer på en lastbil. Når man med dækrodsplanter kan opnå tilpas stor afstand mellem grenkransene, kan de nettes gennem en mindre tragt. Derfor er træerne mere slanke under transporten, og så kan man få cirka ti procent flere træer pr. palle - og det giver fra 100-150 ekstra træer pr. læs. Rent økonomisk giver det rigtig god mening, fortæller han og fremhæver, at der hvert år eksporteres 10-11 millioner juletræer fra Danmark.

Naturligvis er udviklingen af dækrodsplanter inde i en startfase, og det har indflydelse på prisen.

- Det er jo en anden måde at få træerne frembragt på. Man er nødt til at etablere anlæg til det, og det skal jo regnes ind i prisen. Men jeg er overbevist om, at prisen vil falde med tiden, da produktionen vil blive mere effektiviseret. Og selv om startprisen er højere, så er der stadig en betydelig gevinst set over hele produktionsperioden, slår Jens Hylling Kristensen fast.

Plant i august

Blandt arrangørerne af temadagen fandt man også Salten Langsø Skovadministration, som administrerer skove og juletræsbevoksninger. De er ifølge Jens Hylling Kristensen nogle af pionererne inden for brugen af dækrodsplanter, og derfor har de også gjort sig mange erfaringer på området - som der blev delt ud af på dagen.

- De er nu kommet så langt, at dækrodsplanter er deres primære valg - men de arbejder dog stadig også med barrodsplanter, fortæller han.

Ud over de tre arrangører var også Steen Sørensen, Steen Sørensen Aps, inviteret til at komme med et indlæg, som blandt andet omhandlede valg af plantetidspunkt. Således planter rigtigt mange om foråret, men det passer ifølge Steen Sørensen ikke så godt til nordmannsgranernes naturlige rytme - i stedet er tidspunktet omkring 1. august meget bedre.

God tilslutning

Jens Hylling Kristensen ser temadagen som en stor succes - blandt andet på grund af de tilbagemeldinger, han har fået efterfølgende.

- Jeg har fået respons løbende efter arrangementet. Allerede da jeg kom hjem, var der kommet en mail fra en deltager, der kaldte det for det bedste faglige arrangement, han havde været til i lang tid, fortæller den tilfredse medarrangør.

- Vi har ikke den store erfaring med denne type arrangement, men vi havde fra start et mål om at holde det så fokuseret som muligt. I forhold til antallet af deltagere havde jeg nok en forventning om, at vi ville se en 25 stykker - men det endte med at blive det dobbelte, slutter han af.

Læs mere om arrangementet her.