Attraktive byrum, sociale mødesteder og pladser får stadig højere prioritet i byplanlægningen rundt i landet, hvor kommunerne iværksætter mange gode tiltag for at skabe de bedste udendørs rammer for deres borgere.

- Byrum har udviklet sig til en vigtig konkurrenceparameter for at tiltrække investorer, borgere og virksomheder. Men de konstante forandringer giver samtidig byerne en række udfordringer, fortæller Helle Juul, arkitekt MAA, som med sin virksomhed Juul Frost Arkitekter har specialiseret sig i udvikling og projektering af byrum.

- Det handler om mangfoldighed og sammenhængskraft. Og ikke bare, som vi oplever det i nogle byer, at opfylde middelklassens drømme og visioner. Det kan virke ekskluderende på andre grupper. Der er brug for gennemtænkte byrum, der favner alle og fungerer som mødesteder for mennesker med vidt forskellig baggrund og alder.

Den sociale programmering

En af de største udfordringer er den sociale programmering: Hvordan sikrer man, at boliger, forretninger, arbejdspladser, kontorer, kultur m.v. bliver sammenkoblet på en måde, så man kan identificere sig med stedet og samtidig føle, at man hører til? For ligesom skolebørn i en klasse har vi behov for at høre til.

I Juul Frost Arkitekters optik handler det om at udvikle byrum, hvor der også stilles krav til bygningerne, underetagerne, blandede funktioner og den sociale interaktion, der skal indramme et byrum. Det kræver blandt andet, at man fremtidssikrer den sociale programmering ved at nedfælde design guidelines i lokalplanen for området:

Der skal være boliger af forskellige typer, så man får blandet borgere, og samtidig må funktionerne ikke blive for ensidige. Ellers risikerer man, at der kun vil være en bestemt type mennesker, der kun er der på en bestemt tid på døgnet.

- De fleste er opmærksomme på dette og har de bedste intentioner. Alligevel har vi med blandt andet Ørestad fået skabt steder, hvor mange mennesker kommer drønende ind kl. otte om morgenen, parkerer, går ind og op til deres arbejdsplads og tager hjem ved 16-tiden. Hvor de ofte går direkte ud til bilen - måske ikke engang på gaden, men gennem en P-kælder. Og så er der altså ikke meget byliv at komme efter!

Byrum skal invitere

- Som byrumsarkitekter er det afgørende, at vi tager disse ting alvorligt, understreger Helle Juul.

- Måden vi disponerer byrum på, kan både invitere ind - og ekskludere. Taler det her til mig eller kun til nogle bestemte grupper? For at skabe liv og interaktion mellem sociale grupper, skal byrum kunne flere ting på samme tid og være offentlige strukturer, man har lyst til at opholde sig i eller bevæge sig igennem. Byrum skal udformes, så de inviterer, for det ligger også dybt i mange mennesker, at nu bevæger man sig ind på andres område.

Det tydeligste eksempel på dette er ghetto-områderne i de større byer. Her er det store problem, at mange føler, at de er på besøg - og så agerer man anderledes. Det handler i høj grad om byplanlægning og placering af tingene:

- Der skal være noget interessant, så man bevæger sig derind. For eksempel et kulturhus, spændende butikker og markeder, hvor man kan handle, og så gode, inviterende byrum. Kommer man udefra, skaber det følelsen af, at man "har lov" til at være der - og for dem, der bor der, at de har ret til at være der. Denne måde at arbejde med byrum på er realiseret med succes i udlandet, blandt andet i Amsterdams boligområde Bijlmermeer.

Der skal ikke så meget til ?

I sit arbejde med byrum fokuserer Juul Frost Arkitekter på, hvordan man med få, enkle midler kan få folk til at ændre adfærd. Sønder Boulevard i København, som er gået fra at være en en stor trafikeret gade til at blive et offentligt uderum, fremhæves som en succes, man kan lære af:

- Selv om vi ikke har specielt godt vejr i Danmark, er der mange mennesker, der sætter sig ud og er sammen. Vi har ikke den tradition for gadeliv, som opleves sydpå, men her har man muligheden - naturligvis også fordi mange mennesker bor i området - og alle kan være der, siger Helle Juul.

Byrum skaber merværdi

Et af Juul Frost Arkitekters egne projekter er Promenadebåndet i Vallensbæk. Et 300 meter langt parkstrøg, der forbinder et traditionelt parcelhuskvarter med det almennyttige boligområde Firkløverparken. Det er udviklet som et inkluderende mødested for Vallensbæks borgere og har forskellige afdelinger med mulighed for rekreativt ophold og fysiske udfoldelser - afhængigt af alder, interesser og livsform.

Promenadebåndet i Vallensbæk er et eksempel på, at også danske forstæder fokuserer på den merværdi, som byrum og landskabsrum kan medvirke til at skabe, når der tænkes visionært og proaktivt.