Jysk Maskinskovning i Vinderup er et enkeltmandsfirma, hvor indehaver Niels Sørensen har specialiseret sig i at kunne løse komplicerede arbejdsopgaver i skoven med sine maskiner, som stort set altid er modificerede i forhold til standardmaskiner.

Niels Sørensen begyndte at arbejde med træ som en hobby efter fyraften og i weekender. Indtil da havde han arbejdet med landbrug.

I 1978 begyndte han på fuld tid som skovarbejder i Hjerl Hedes plantage, hvor han kørte træ ud - fortrinsvis kassetræ - og det var hårdt fysisk arbejde, fordi han læssede de 1,25 meter lange stykker - ofte i anseelige dimensioner - med håndkraft.

- Jeg tænkte, at det måtte man kunne klare mekanisk, og så fik jeg fat i en gammel traktor med en kran, som jeg ombyggede, og så kunne jeg sidde ned til arbejdet. Og siden har det bare udviklet sig, fortæller han.

Ikke standardløsninger

Innovationen inden for skovningsmaskiner har dog ikke altid budt på helt gode løsninger, når noget nyt kom på markedet.

I 1980 købte Niels Sørensen sit første skovningsaggregat - en Gremo TH 25.

- Det var noget forfærdeligt lort. Man skulle regne med at bruge halvdelen af arbejdstiden på reparationer. Jeg købte en generatorsvejser, som kostede en mindre formue dengang, og den kørte lige så meget som selve maskinen, så den vigtigste egenskab, når man skulle køre med maskinen, var, at man skulle være i stand til at reparere den, siger Niels Sørensen.

I modsætning til den gang er der i dag udviklet mange specialmaskiner til skovbruget.

Men alligevel er Niels Sørensen sjældent tilfreds med de maskiner, der er på markedet.

- Jeg er ikke god til standardløsninger. Jeg sidder jo og ser på det dagen lang, og kan derfor se, hvad der bør laves om. Hvis jeg får en ny maskine, er det altid en prototype, siger han med et smil.

Han indrømmer, at maskinerne også er en form for interesse, og værkstedshallen lidt uden for Vinderup er da også pakket med store maskiner, som alle har en eller flere finurlige ændringer eller påbygninger.

Og alle vegne er der dele, som skal bruges til et eller andet på en af maskinerne.

Mere effektiv

En af de maskiner, han kører meget med, er den canadiske Tigercat LH 830, som han selv har modificeret, så den har længere rækkevidde.

Desuden har den fået større stempler, og den er blevet forsynet med 4,5 ton kontravægt.

Niels Sørensen har forsynet den med to kredse hydraulik, så flere funktioner kan arbejde samtidigt.

- Det har gjort maskinen væsentligt mere effektiv, siger han.

Tigercat LH 830 kører på kraftige jernbælter og har en bredde på 3,40 meter. Den arbejder lige så godt på skrænter, som når den står på et helt plant terræn.

- Med 15 meter rækkevidde kan den reelt flytte træ 30 meter - og med træets længde kan det reelt flyttes 50 meter. Og det vil i mange tilfælde sige, at træet flyttes væk fra skråningerne, så de maskiner, der kører ud, ikke behøver at komme på skråningerne, men kan holde for oven eller for neden, fortæller Niels Sørensen.

Lodret udtagning

Niels Sørensen har desuden forsynet den canadiske maskine med aggregat, som kan tage træer ud af en bevoksning i lodret position.

Det kan lade sig gøre, fordi stammen også støttes på et punkt cirka seks meter over skovnings-aggregatet.

- Det er særligt vigtigt at kunne tage træerne ud på denne måde, når der underplantes eller satses på selvforyngelse, som bliver mere og mere udbredt, siger han.

- I stedet for ren afdrift efterlader man enkelte af de gamle træer, som vil ødelægge for meget i underskoven, hvis de væltes på traditionel vis. Jeg kan derfor tage dem ud stående og oparbejde dem i sporet, hvor alle grene dermed også kommer til at ligge, fortæller Niels Sørensen.

De gamle træer er ofte store træer, og Tigercat LH 830 kan klare træer op til halvanden kubikmeter på denne måde - imod syv kibikmeter på traditionel vis.

Vant til Silvatec

De foretrukne maskiner hos Niels Sørensen er ellers fra Silvatec, og de maskiner, som ikke er fra Silvatec, forsyner han med styring fra Silvatec, fordi det er en styring, han kender.

- Jeg mener også, at Silvatec-maskinerne er mere smidige, fordi de kan dreje 50 grader - mange andre kan kun dreje 43 grader.

- Andre mærker har også længere chassis, og selv om det ikke er meget, er det nok til, at man kan mærke det, siger han.

Men som nævnt har Nielsen Sørensen ingen maskine uden modifikationer.

En af de maskiner, som han bruger allermest, er en Silvatec Sleipner Mountaineer 8266TH. Den har Niels Sørensen også modificeret en del, blandt andet er den også udstyret med stempler, så førerhus kan tippe i alle retninger og dermed holdes vandret.

Og så har Niels Sørensen påbygget et aggregat med et spil med 300 meter 22 millimeter wire, som kan trække 36 ton.

Med det kan han hægte maskinen fast på et kæmpe egetræ eller noget andet på toppen af en skråning og så trække maskinen op og ned.

- Når det har gået nedad over en længere strækning, er der ofte vand forneden. Og det skal vi helst undgå at komme ned i, og man ser nødigt, at vi laver store spor i vådområderne, siger han.

Maskinen er desuden forsynet med 940 millimeter brede dæk med ekstra højde.

Det giver et lavere tryk i skovbunden og giver samtidig en større frihøjde.

Trods den brede dækmontering er bredden kun tre meter, som sammen med frihøjden har betydning for fremkommeligheden i skoven.

Han har i øvrigt også skiftet standardkranen med en Loglift 280V, der er større og stærkere.

Flisning

Niels Sørensen arbejder med skovning i blandt andet statsskovene ved Silkeborg og i den privatejede Dronninglund Storskov. Sidste år skovede han 80.000 kubikmeter træ - lidt mere end i et normalt år på grund af stormfald efter stormen Bodil.

Han har også udstyr til flisning - og udover almindeligt udstyr har han konstrueret en særligt kraftig maskine, der kan flise træstammer på op til 80 centimeter.

Den har to motorer. Den ene svarende til motoren i en Leopard-kampvogn og den anden er en Deutz-motor udelukkende til at trække hydraulikken.

Tromlen vejer fem ton og har en diameter på 1,5 meter.

Desuden løser han flere andre opgaver i skovene med sine maskiner. Blandt andet borer han plantehuller med et redskab, som bearbejder jorden ned i 75 centimeters dybde, så eventuel al eller andre jordlag bliver brudt, og jorden bliver godt blandet.

Der skal herefter helst gå et par måneder, så jorden har sat sig, inden nogle andre kommer og planter i hullerne. Hullet bearbejdes i hele dybden i en radius på 40 centimeter, mens de øverste 10-15 centimeter bearbejdes i en radius af 70 centimeter, så græs og andre vækster er fjernet.

Det er også et redskab, som Niels Sørensen selv har udviklet.