For ni år siden markedsførte John Deere sin nye serie af kompakttraktorer som Snow Fox. I dag er Snow Fox blevet et begreb i sig selv, og traktorerne er blevet opgraderet.

Snow Fox er en John Deere kompakttraktor med kost og saltspreder. 80 procent af traktorerne i John Deeres kompakte traktorserie fra 26 hk til 66 hk sælges som Snow Fox, så det har gennem årene været en stor succes at skabe denne pakkeløsning, der næsten har overskygget John Deeres ellers stærke brand.

Nu kommer der en ny version af traktorerne i Snow Fox serien. Modellerne er grundlæggende de samme, men det er eksempelvis en ny version aircondition og en ny instrumentering på traktorerne, ligesom den største model har fået partikelfilter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Snow Fox er en traktor, som med udstyret er meget velegnet til at rydde sne og sprede salt på fortove og cykelstier med bredder fra 130 til 200 cm. Der er syv forskellige traktormodeller i serien, så der er altid én i den rigtige størrelse, og med de seneste opgraderinger lever de fuldt ud op til medarbejdernes krav til en god arbejdsplads, siger salgskonsulent Kristian Define Licht, Havdrup Maskinforretning, som forhandler John Deere til vej- og parkområdet på Sjælland.

Fokus på kompakttraktorer

John Deeres områdechef i Norden og Baltikum for salg til vej- og parksektoren, Jan Schønberg, fortæller, at netop sammensætningen af Snow Fox-pakken satte gang i salget.

- Men det handler nu også om, at det er nogle rigtigt gode traktorer. Det er en traktor, hvor John Deeres omfattende knowhow fra store landbrugstraktorer er kogt ned i en kompakt traktor. Tager vi bestselleren 3045R, så har den eksempelvis en integreret fabriksmonteret kabine, så hele traktoren er opbygget i sammenhæng uden kompromisser, siger Jan Schønberg.

- Vores kompakttraktorer er uden undtagelser produceret på John Deeres egne fabrikker i USA. Der er ingen modeller fra andre leverandører, så John Deeres krav til komponenter og produktion er gennemsyret i alle dele af produktionen. Det er samme udviklingsfolk, der arbejder på de kompakte traktorer, som også arbejder med de store landbrugstraktorer. Det siger noget om den fokusering, der også er på kompakttraktorerne hos John Deere, siger Jan Schønberg.

Sammenhængen i hele John Deeres traktorprogram betyder også, at mange komponenter og dermed reservedele går igen fra model til model, så der spares omkostninger i alle led, og der kan ydes en mere effektiv og økonomisk service over for kunderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nummereringen af de nye traktorer fra John Deere er også fornyet og gjort mere logisk. Eksempelvis står betegnelsen 3045R for, at det er en traktor i 3-serien fra 26-66 hk, at denne model har 45 hk og at den har en R udstyrspakke.