Og det gør den også, når den har tre et halvt tons på krogen. Vi har prøvet det nye stabiliseringssystem på Land Rover Discovery.

Slut med tunge trailere, der sejler fra side og bringer hele vogntoget i slyng og skaber farlige situationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Land Rover er aktuel med et trailer-stabiliseringssystem til de store modeller, nemlig Trailer Stability Assist, som kunne være en kærkommen lettelse for entreprenører eller hestefolk, som ofte skal trække noget tungt.

Trailer Stabillity Assist systemet, som findes på Land Rover Discovery, Range Rover og Range Rover Sport, fungerer som en del af DSC- systemet - Dynamic Stability Control - og er aktivt når bilen kører mellem 50 og 150 km/t.

Systemet registrerer bevægelserne i den forreste del af vogntoget og modvirker de svingninger, der ofte opstår i forbindelse med bremsning, acceleration eller i forbindelse med lange, bløde sving.

Helt umærkeligt

I praksis - da vi prøvede systemet på et afspærret område hos Bilcentret Peer Glad i Kalundborg - fungerede det helt umærkeligt.

Som om, man slet ikke havde noget på krogen - selv om der faktisk var tale om en minigraver anbragt på en Ifor Williams GP 126, en af landets mest solgte trailere af den slags, som typisk vælges af entreprenører med behov for at transportere netop en minigraver eller en anden tung maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trailer og minigraver vejede i dette tilfælde 3.500 kg, og den elektroniske heksekunst arbejdede som den skulle - og det tæller også med, at Discovery'en i sig selv har en vis tyngde til gavn for stabiliteten.

Se videoen

Trailer Stabillity Assist har eksisteret i et par år, men det er første gang, Land Rover i Danmark har demonstreret det på denne måde.

Ejerne af de nyeste årgange af de tre nævnte modeller har glæde af systemet allerede.

Se video med Trailer Stability Assist ved at klikke her.