Mindst 10 Stihl motorsave blev i nat stjålet fra Axel Knudsen Maskinforretning på Fyn.

I morges klokken 01.45 gik alarmen i Axel Knudsen Maskinforretning ved Middelfart ved, at to tyve smadrede glasdøren til maskinforretningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge indehaveren, Per Knudsen, er tyvene gået målrettet efter motorsave af mærket Stihl, hvoraf der nu mangler mindst ti. Desuden er der forsvundet to boltsakse.

- Vi har endnu ikke det fulde overblik over værdien af de stjålne ting, fortæller Per Knudsen.

Han oplyser, at videoovervågningen af forretningen har afsløret, at der har været to tyve på spil, men gerningsmændene er endnu ikke blevet identificeret.

Med hensyn til valget af tyvekoster siger Per Knuden, at netop motorsave er let omsættelige.

- Det er jo hr. og fru Danmark, der køber sådan nogle ting, siger han og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men det er da mærkeligt, at tyvene også har snuppet et par boltsakse også.