Regeringens mål for skovrejsning i 2012-2013 bliver nået, og Naturstyrelsen er klar til at plante flere skove.

Med finansloven i 2011 besluttede regeringen og Enhedslisten, at der er i løbet af 2012 og 2013 skulle etableres minimum 650 hektar ny skov til gavn for både borgere, grundvand og klimatilpasning.

Naturstyrelsen har nu gjort status på målsætningen og kan konstatere, at den næsten er opfyldt. Inden udgangen af 2013 vil der være afsat over 700 hektar til ny statsskov. Det svarer til cirka 1400 fodboldbaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt har Naturstyrelsen samarbejdsaftaler med kommuner og vandværker om etablering af cirka 8000 hektar ny bynær statsskov i Danmark over de næste cirka 20 år.

Det største grønne område, der skyder op nu, er Elmelund Skov på i alt 360 hektar ved Odense, som udover at være et rekreativt område til glæde for borgerne også beskytter grundvandet.

Læs også: Nye metoder i skoven

Mange fordele

- I statsskovene bliver der ikke brugt sprøjtemidler og gødning, hvilket er en stor gevinst for grundvandet. Erstatter man marker med skov, får vi altså både beskyttet grundvandet, bedre muligheder for skovture, CO2-binding, mere natur samt tømmer, der kan bruges til bygninger og andre formål, forklarer forstfuldmægtig Lars Trier fra Naturstyrelsen.

Naturstyrelsen samarbejder med kommuner og vandselskaber om at opkøbe landbrugsjord og marker, hvor man kan plante nye skove.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I projektet ved Odense er det for eksempel Vandcenter Syd, der betaler 50 procent af prisen for jorden, som kommunen og Naturstyrelsen i fællesskab har købt. Kommunen tilplanter de mest bynære arealer og driver dem, mens Naturstyrelsen etablerer statsskov på resten.

Naturlig klimatilpasning

De sidste mange år har man især plantet nye bynære skove med fokus på friluftsliv og grundvandsbeskyttelse. Men det nye, våde vejr har givet de danske skove endnu en funktion, fortæller Lars Trier.

- Vi ved, at skovrejsning også er en god måde at lave klimatilpasning på. En skovbund er som en fugtig badesvamp, der tilbageholder vand, når et stort skybrud rammer, siger han og fortsætter:

- På den måde kan man forebygge, at regnvandet oversvømmer den nærmeste lavtliggende by. Derimod vil et skybrud over en mark hurtigt lede meget vand til grøfter og vandløb med risiko for oversvømmelse. Og så er der den sidegevinst, at vandet i vandløbet også bliver renere til gavn for fisk og vandlevende dyr.