Med Grenes nye Biofil trimmersnøre er det slut med små stumper ufordøjelig nylon i haven

Trimning af græs betyder også, at der efterlades små stykker nedslidt eller knækket trimmersnøre i haven eller i naturen. De små stykker nylon pynter ikke og er i bund og grund en forurening, man burde fjerne efter endt arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det er bare umuligt at finde og samle alle de små stykker og det betyder, hold nu fast, at der årligt efterlades 25.000 tons ufordøjelig trimmerline i naturen verden over.

Derfor tilbyder Grene nu en anden løsning, nemlig en trimmersnor, der nedbrydes i naturen af de mikroorganismer, der i forvejen er i jorden. Efter ét til tre år alt efter forholdene på stedet bliver resultatet en smule vand, lidt CO2, en smule mineraler og organisk stof, der indgår naturligt i mulden.

Trimmerlinen, der har fået navnet Biofil, er udviklet i Italien, hvor forskere ved flere universiteter har arbejdet på opgaven i flere år.

Biofil trimmersnøren fås i runde profiler fra 1,6 til 4 millimeter i pakninger fra 15 til 80 meter trimmersnøre. Og så er emballagen også miljøvenlig og fremsstillet af genbrugspap.