Danske Texas tager et par skridt opad på den professionelle stige med nye græstraktorer.

Der er langt til den gennemsnitlige havetraktor, når man sætter sig op på Texas Crossjet - en græsmaskine, der er helt sin egen og ikke umiddelbart kan sammenlignes med noget andet på det danske marked. Crossjet, der bygges i Tjekkiet af firmaet Seco Group, klarer nemlig ikke kun stridt græs. Den solidt byggede maskine tygger sig også uden større problemer gennem lyng, småbuske og endda bevoksninger med mindre træer og er med sit lave tyngdepunkt og muligheden for firehjulstræk oplagt til meget kuperede arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På redaktionen mindes vi ikke at have stødt på noget tilsvarende andre steder end som efterhængt brakpudser til ATV'en.

På Texas Crossjet er det de to flyvende knivskær, der gør det forskellen. Kraften leveres af en motor fra Briggs & Stratton. I den tohjulstrukne udgave er det en to-cylindret Vanguard på 20 hestekræfter, mens 4 x 4 udgaven trækkes af en lidt kraftigere Vanguard på 24 hestekræfter.

Transmissionen er i begge tilfælde en hydrostatisk Turf Torq K62 til bagakslen med mekanisk differentialespærre og i 4x4 udgaven en Kanzaki KXH 10M transmissiontil forakslen. Dækkene har V-formet traktormønster, der sikrer et godt greb i groft eller skråt terræn med hældninger på op til 18 procent.

Begge modeller har 92 centimeter klippebredde og en enkelt rotor med flyvende skær. Tilkoblingen sker elektromagnetisk.

Som et par ekstra finesser er Crossjet udstyret med halogenlys og LED-dioder i front og har indbygget timetæller med angivelse af serviceintervaller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Panther til groft og fint

Har man ikke så meget brug for den ultimative fightermaskine til de grove opgaver, men mere en maskine, der både kan klippe fint og engang imellem også sætte lidt skik på en mere vildtvoksende rough, er Texas Panther en mulighed, der er værd at overveje. Den er bygget, så siddestillingen er betydeligt højere og mere bekvem, til gengæld klarer den kun hældninger på 15 procent. Det justerbare, affjedrede sæde med luksus-ryglæn og indstillelige rat er med til at øge komforten under arbejdet.

 Texas Panther fås både med og uden firehjulstræk med samme motorer og transmission som Crossjet. Det, der for alvor adskiller de to maskiner, er knivsættet, der på Panther er designet til både græsklipning og grovklipning. Tre uafhængige rotorhoveder med hver to højdeforskudte knive giver en meget effektiv bio-neddeling af afklippet, hvad enten der klippes på velholdte græsarealer eller i groft græs og ukrudt.

Challenge til den krævende

Både Crossjet og Panther er velegnede til både krævende brugere med store græs- og ukrudtsarealer og til professionelle anlægsgartnere og grønne servicefolk, hvor maskinerne virkelig får lov til at arbejde for føden.

Er ambitionerne eller behovet knap så store, er den tredje havetraktor-model fra Seco Group måske det rigtige valg. Modellen hedder Texas Challenge og den er udrustet med enten en éncylindret Briggs & Stratton Intek motor på 13 eller 15,5 hestekræfter eller en to-cylindret Briggs & Stratton Intek på 16 hestekræfter og et noget højere drejningsmoment. Transmissionen er hydrostatisk og knivtilkoblingen elektromagnetisk som på de to større modeller.

Challenge har et 92 cm klippebord, mulighed for bioklip og én af markedets største opsamlingskasser på hele 300 liter med en konstruktion, som gør det muligt at opsamle fugtig og vådt græs uden problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle tre modeller sælges og serviceres gennem Texas´ autoriserede forhandlernetværk, som dækker hele Danmark.