Hos Baugaarden bliver levende pil drejet og bøjet til elegante grønne skulpturer.

Hvis man begynder at opremse forskellige erhverv, tror folk ofte, at man har indledt en vittighed. Det er bestemt ikke tilfældet med denne artikel om firmaet Baugaarden, men historien bag firmaets opståen og udvikling får alligevel en til at trække på smilebåndet.

Bag firmaet står ægteparret Heinrich og Mette Braun. Med fast arbejde som henholdsvis it-mand og marketingsansvarlig flyttede de for ti år siden fra en lejlighed i København til et hus i Allindelille nord for Ringsted. I indflyttergave fra en bekendt fik de to pilegrene og en besked om, at dem skulle de bare sætte i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vidste ikke rigtigt, hvad vi skulle bruge dem til, så vi plantede dem i køkkenhaven. Da de begyndte at vokse, kunne vi godt se, at det ikke var det smarteste sted. Men vi vidste ikke bedre dengang, fortæller Heinrich Braun med et stort grin.

I dag er Baugaarden kendt i blandt andet grønne kredse for sin kunst af levende pil. Forme og skulpturer skabes af den levende pil, som blot tilpasser sig den form, der gives. Fra at være et fritidsprojekt er Baugaarden i dag et aktivt firma med ægteparret ansat på fuld tid. En satsning på danske erhvervskunder og en mulig samarbejdsaftale med en udenlandsk virksomhed kan løfte firmaet til nye højder, men om et par år kan det hele også være slut.

Det vender vi tilbage til.

Danner nyt rodnet

Pil har flere unikke egenskaber. Holdbarheden og smidigheden er blot nogle få. Endnu vigtigere har pil det karakteristika, at den skyder igen fra planter, der er høstet over jorden. Blot de plantes igen, danner de et nyt rodnet, og vokser videre.

I køkkenhaven fik pilegrenene fat, og ægteparret fik på forunderlig vis en tanke om, at pilen kunne bruges til noget. Der blev eksperimenteret med forme og figurer, som familie og bekendte måtte kæmpe mod. Ikke alle designs var lige attraktive, konstaterer ægteparret i dag, men det var en begyndelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hurtigt opstod der tanker om at anvende den levende pil. Give den en ny form og plante den igen, så den nye form kunne leve. Kun fantasien satte begrænsningerne. Et stålskelet hjalp formene på vej, så det var principielt blot et spørgsmål om at bygge skelettet og så lade tankerne føre hænderne.

- I 2006 tilmeldte vi os et handelsarrangement på Ringsted Torv. Vi havde forpligtet os til at udstille over ti lørdage, men efter tre var vores produkter revet væk, husker Heinrich Braun.

Det var første kontakt med markedet, og efterfølgende blev de private kunder et stort aktiv.

- Vi er startet i det private, og det ved vi fungerer. Vi har solgt til hundredvis af private, og det gør vi fortsat, siger Heinrich Braun.

Mest perspektiv i Tivoli

Udfordringen var at få døgnets 24 timer til at slå til. Begge havde de deres fuldtidsarbejde, så al fritid gik med at lave produkter og tage rundt på messer og vise frem. I 2009 tog de et stort skridt ud på fremmed land, da de tilmeldte sig det års Have og Landskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi havde en tanke om, at det kunne være sjovt at få lidt erhvervskunder. Vi skulle bare udstille og ikke sælge, så vi havde ikke engang noget trykt materiale med om os selv og vores produkter. Jeg ved ikke, hvad vi havde forestillet os, smiler Heinrich Braun og ryster på hovedet. Mette supplerer med et ligeledes stort smil, med tankerne på det positive kaos, de gennemlevede i H&L dagene i 2009.

Nødløsningen blev at skrive folk op, og så ville de sende en pdf-fil til dem senere med informationerne. Ægteparret begynder igen at ryste på hovedet af deres egen dårlige forberedelse. Dag H&L var overstået, stod de med 49 leads til interesserede grønne fagfolk, firmaer og organisationer.

- En af dem var Tivoli i København, og dem valgte vi ud som den, hvor vi gjorde noget aktivt. Der går hvert år cirka fire millioner mennesker gennem Tivoli, så med al respekt for de andre 48 på listen, så var Tivoli det lead med mest perspektiv i, argumenterer Heinrich Braun.

Underlige situationer

I oktober 2009 fik han et møde med Tivolis chefgartner Tom Knudsen, og under påskud af at skulle et ærinde løb han fra it-jobbet til Tivoli, mens han undervejs skiftede skjorte og slips ud med en polo.

- Jeg var jo nødt til at ligne en, der arbejdede med pil. Derfor kunne jeg ikke komme i skjorte og slips, husker Heinrich Braun, mens han igen tager sig til hovedet og smiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mødet blev lidt forvirret, men da det mundede ud i en rundtur i Tivoli på to timer, faldt der et eller andet på plads.

- Jeg åd det hele råt. Jeg var lykkelig over, at han ikke havde afvist mig, og jeg fik masser af input undervejs på rundturen, fortæller Heinrich Braun.

Da kalenderen nåede januar 2010, inviterede de Tom Knudsen hjem til dem for at vise ham syv demomodeller.

- Det var også en underlig situation. Modellerne var skabt af 12 mm kamstål, som vi havde i rest efter støbningen af husets fundament. Der var minus otte grader, og så skulle vi forsøge at overbevise Tivolis chefgartner om, at han skulle investere i pileskulpturer, der var formet som løg, så de passede til Tivolis design. Da han så dem, var der et øjebliks stilhed, hvor jeg ikke anede, om vi var købt eller solgt. Jeg kunne virkelig ikke tolke på hans ansigtsudtryk, om han var glad eller skuffet over resultatet af den lange rejse, siger Heinrich Braun.

Af de syv modeller købte Tivoli de fem i en samlet bestilling på 20 enheder. De ville først have dem, når skulpturerne havde en tæt krone, så de 20 blev først leveret i juni 2011. Den hårde frost har de ingen problemer med, og en af fordelene med pil er netop, at de kan stå ude hele året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Passer på sit brand

Tivoli er med ægteparrets egne ord "helt uvurderlig" for dem som reference, og selv om indtrykkene er mange i Tivoli, er pileskulpturerne blevet bemærket både herhjemme og i udlandet.

Derfor har Baugaarden fået designbeskyttet sine produkter i Danmark og alle andre EU-lande.

- Vi er ikke i tvivl om, at kopimaskinen kører et eller andet sted i EU. Vi fokuserer på EU, og hvis nogen finder på det samme som os i eksempelvis USA eller Canada, så tager vi det som et kompliment, siger Mette Braun.

- Vi skal ikke ud og masseproducere, men vi skal passe på vores brand. Vi vil gerne inspirere, men de skal ikke kopiere os, understreger ægteparret, der for tiden har en juridisk tvist kørende med en kopist.

Selv om Tivoli har bragt Baugaarden ud over det private segment, så er der fortsat lang vej mod et egentligt gennembrud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har listet os lidt frem med H&L og senest Kirkegårdsmessen på Mors. Men vi er i øjeblikket i kontakt med en mulig partner i Holland, der, med et stort forhandlernet i flere lande, har planer om et stort fremstød. Falder det på plads, kunne det betyde, at vi kan koncentrere os om at være kreative og skabe flere designs, siger Heinrich Braun.

Skal ordrer ind

Men i praksis kan det også gå den anden vej. Ægteparret arbejder hårdt på deres drømmeprojekt, og de har derfor sagt deres fuldtidsjobs op for at hellige sig verdenen af levende pil.

Det er endnu ikke blevet nogen guldgrube, så der er lagt en konkret plan for fremtiden.

- Næste vinter - 2013 - skal vi have noget i kalenderen for sæsonen 2014. Vi producerer ikke til lager, for kundernes behov er forskellige. Men når vi kommer til næste vinter, skal vi allerede have nogle ordrer for 2014 på plads. Mulighederne er mange. Både herhjemme og i udlandet, og ved at deltage på messer kan vi få testet, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Det er et eller andet sted fortsat en it-mand og en marketingskvinde, der skal få det til at hænge sammen, smiler Heinrich Braun.